Kæmpe dansk optur efter sensation

Maiken Fruergaard og Sara Thygesen er på 20.-pladsen på verdensranglisten efter finaleplads i Indonesien

Maiken Fruergaard og Sara Thygesen stormer frem på verdensranglisten. Foto: Bagus Indahono/Ritzau Scanpix
Maiken Fruergaard og Sara Thygesen stormer frem på verdensranglisten. Foto: Bagus Indahono/Ritzau Scanpix

Badmintonspillerne Maiken Fruergaard og Sara Thygesen missede søndag guldet i Indonesia Masters, men den danske damedouble kan glæde sig over et spring i den rigtige retning på verdensranglisten.

Før turneringen lå danskerne nummer 30 på verdensranglisten, men efter at listen er opdateret tirsdag, er de på 20.-pladsen.

Det er klart det største spring i denne uge blandt damedoublerne i top-50.

Fruergaard og Thygesen tabte en højdramatisk finale til det indonesiske par Apriyani Rahayu og Greysia Polii, der var på hjemmebane i hovedstaden Jakarta.

Mod slutningen havde danskerne to matchbolde, der blev misbrugt, før indoneserne snuppede sejren.

Men finalepladsen i Super 500-turneringen er stadig det største resultat til dato for damedoublen, som undervejs slog nogle prominente modstandere.

Danskerne besejrede blandt andre det andenseedede japanske par, Yuki Fukushima og Sayaka Hirota, i anden runde. Og i semifinalen vandt de over de forsvarende olympiske mestre, Misaki Matsutomo og Ayaka Takahashi, fra Japan.

I et interview med DR mandag betegnede Maiken Fruergaard den forgangne uge som en stor triumf.

- Det er klart vores største triumf, og der er ikke noget, der kan måle sig med det her. Det giver os så meget selvtillid. Vi viser, at vi ikke bare lige laver en overraskende kamp, men faktisk har en bund med et godt niveau over mange kampe, sagde hun.

Maiken Fruergaard og Sara Thygesen er Danmarks bedst placerede damedouble på ranglisten. Alexandra Bøje og Mette Poulsen er næstbedst på 38.-pladsen.

Det blev ikke til en gentagelse for Anders Antonsen, som gik ned i tredje sæt i finalen i Indonesia Masters (Foto: ADEK BERRY / AFP) Badminton Dobbelt op kiksede: Spillet ud af banen

Maiken Fruergaard og Sara Thygesen havde to matchbolde i finalen. Foto: Adek Berry/Ritzau Scanpix Badminton Vanvittigt finaledrama: Misser to matchbolde

Anders Antonsen er for andet år i træk i finalen i Jakarta. Arkivfoto: Jens Dresling Badminton Ny dansk magtdemonstration

2 kommentarer
Vis kommentarer