Kæmpe EM-drama: Dansker stoppet af krampeanfald

Anders Antonsen har trukket sig fra EM-kvartfinalen i badminton mod landsmanden Jan Ø. Jørgensen

Sidste år blev det til sølv ved EM på hjemmebane for Anders Antonsen. Foto: Jens Dresling
Sidste år blev det til sølv ved EM på hjemmebane for Anders Antonsen. Foto: Jens Dresling

Der var lagt op til to danske herresinglebrag i kvartfinalerne ved EM i badminton, men det bliver ved et enkelt.

21-årige Anders Antonsen har måttet trække sig fra kvartfinalen mod landsmanden Jan Ø. Jørgensen i Spanien. Det meddeler Badminton Danmark i en pressemeddelelse.

- Der er rigtig varmt her i Huelva, og der er ikke aircondition i hallen, så Anders fik svedt rigtig godt igennem i sin kamp i går (torsdag, red.), siger Badminton Danmarks sportschef, Jens Meibom.

- Det resulterede i, at hans krop blev ramt af et voldsomt krampeanfald, der varede i cirka tre kvarter.

På toppen af karrieren: Badminton-spiller dræbt i ulykke

Dansk legende afslører overraskende fremtid: Badmintonverdenen er klar til det her

Krampeanfaldet ramte både over- og underkrop, ødelagde nattesøvnen for Antonsen og drænede kroppen fuldstændig for energi.

- Der er en forøget chance for, at han kan blive ramt af skader efter sådan et krampeanfald her, siger Jens Meibom.

- Det ønsker vi selvfølgelig ikke skal ske, og da han ikke kan spille på konkurrenceniveau, har vi valgt at give ham den nødvendige ro, så han kommer sig bedst muligt.

Dermed er Jan Ø. Jørgensen i semifinalen uden kamp, mens verdensmester Viktor Axelsen og Rasmus Gemke skal duellere om, hvem der bliver den anden danske herresingle i semifinalerne.

Anders Antonsen vandt sølv ved EM sidste år.

Axelsen vinder igen og møder ung dansker i EM-kvartfinale

OL-heltens bøn om hjælp: Jeg ved ikke, hvem jeg er

Fjerbold-millionærer: Så godt tjener de danske badminton-stjerner