Kæmpe triumf: Sikrer dansk guld

Anders Antonsen hev sig op i tredje sæt og vandt European Games-finale og sikrede Danmarks andet guld i Minsk

Anders Antonsen måtte igennem tre sæt i finalen, før guldet var hjemme. Foto: Vasily Fedosenko
Anders Antonsen måtte igennem tre sæt i finalen, før guldet var hjemme. Foto: Vasily Fedosenko

Danmark er oppe på to guldmedaljer ved European Games. På eventens sidstedag sørgede badmintonspilleren Anders Antonsen for en medalje af den ypperste karat, da han vandt sin singlefinale i Minsk.

Efter Viktor Axelsens afbud var Antonsen seedet til at vinde turneringen, og han levede op til favoritværdigheden ved at slå franske Brice Leverdez med 21-19, 14-21, 21-10 i finalen.

Senere søndag eftermiddag kan Mia Blichfeldt bringe den danske guldmedaljehøst op på tre ved at vinde finalen i damesingle. Emma Aastrand indledte høsten ved at vinde i 200 meter enerkajak torsdag.

Nogen stor finale blev det aldrig for Antonsens vedkommende, og finalens kvalitet var generelt til at overse, men en generelt flad dansk præstation samt et godt tredje sæt var tilstrækkelig til sejr.

Antonsen bøvlede med at sætte point sammen i indledningen, hvor Leverdez var skarpest og kom foran 9-5. Så fik danskeren bedre fat. Defensiven blev bedre, og de franske fejl blev flere. Det skabte første danske føring ved 11-10.

I denne periode udstillede Antonsen kortvarigt forskellen på at ligge nummer 13 og 33 i verden, og det lignede en afgørelse på sættet ved føringen på 14-10.

Men Antonsen formåede aldrig at fastholde et højt niveau. Han endte med at måtte slide sættet hjem på den tredje sætbold til 21-19.

Antonsen var slet ikke til stede i begyndelsen af anden sæt, hvor han kom bagud med 1-7 og 4-10. En opblussen gav reducering til 10-12, men Leverdez responderede ved at vinde de næste fem bolde til føring 17-10.

Franskmanden spillede sig til ni sætbolde ved 20-11 og udnyttede den fjerde og tvang kampen ud i et afgørende sæt.

Her startede det helt lige, men så virkede det som om, at alvoren fik op for Antonsen. Han ramte sin bedste periode i kampen og ændrede 4-4 til føring på 11-4.

I glimt viste danskeren nu høj klasse, Leverdez mistede troen på en overraskelse, og føringen bare voksede. 16-6 blev senere til 11 matchbolde ved 20-9. Den anden blev udnyttet til sikker sætsejr, og Antonsen knyttede næven i triumf.

Thomas de Gendt (i prikker) er altid populær blandt holdet.dks tour-managere. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Kongen af Tour-manager: Ham her kan give dig drømmestart

30-årige Kai Robin Havnaa skal forsøge at fortsætte sejrsstimen, når han lørdag aften går i ringen ved Nordic Fight Night i Forum Horsens. Foto: Sauerland Promotion Sport og Spil Far blev dræbt og onkel er storrøver: - Jeg har ét mål

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere