Kinesisk verdensetter venter i mulig Jan Ø.-finale

I to sæt spillede kineseren Chen Long sig i VM-finalen, hvor han kan møde Jan Ø. Jørgensen

Hvis Jan Ø. Jørgensen lørdag spiller sig i VM-finalen får han den tvivlsomme fornøjelse af at møde verdens nummer ét i badminton, Chen Long. (Foto: AP/Rob Griffith)
Hvis Jan Ø. Jørgensen lørdag spiller sig i VM-finalen får han den tvivlsomme fornøjelse af at møde verdens nummer ét i badminton, Chen Long. (Foto: AP/Rob Griffith)

Hvis det lykkes for den danske badmintonspiller Jan Ø. Jørgensen at spille sig i VM-finalen lørdag eftermiddag, venter der hårdest mulige modstand.

Den kinesiske verdensetter Chen Long spillede sig nemlig i VM-finalen, da han vandt 21-9, 21-15 over den fjerdeseedede japaner Kento Momota.

Chen Longs sejr kom i hus i ganske overlegen stil og noget mere sikkert, end da han i fredagens kvartfinale fik hård modstand af danske Viktor Axelsen og knebent vandt 21-18, 30-29.

Se også: Vild VM-skalp: Jan Ø. Jørgensen prygler Lin Dan

I første sæt var der tale om en decideret magtdemonstration, som må skræmme Chen Longs kommende finalemodstander, uanset om det bliver danske Jan Ø. Jørgensen eller Lee Chong Wei fra Malaysia.

I andet sæt kom japaneren bedre med, og Chen Long viste, at han kan matches. Sættet blev dog ikke tættere, end at han blot skruede tempoet lidt op og vandt 21-15.

0 kommentarer
Vis kommentarer