Landstræner efter chok-fyringer: Tror stadig på succes

Danmark kan stadig avancere ved Sudirman Cup trods fyringen af fem verdensstjerner, mener Lars Uhre

Landstræner Lars Uhre har masser af talent - men væsentligt mindre verdensklasse i sin landsholdstrup til hold-VM. (Arkivfoto: Mathias Christensen/Polfoto)
Landstræner Lars Uhre har masser af talent - men væsentligt mindre verdensklasse i sin landsholdstrup til hold-VM. (Arkivfoto: Mathias Christensen/Polfoto)

Rene Toft erkendte det straks, da Ekstra Bladet fangede ham fredag.

- Vi mister en sandsynlig medalje ved VM for hold, sagde han.

Tirsdag følger landstræner Lars Uhre i hælene på Badminton Danmarks formand og bekendtgør, at sandsynligheden for dansk succes ved Sudirman Cup om en måned er dalet betragteligt efter fyringen af Christinna Pedersen, Kamilla Rytter Juhl, Joachim Fischer, Mathias Boe og Carsten Mogensen.

Men dermed ikke sagt, at det er umuligt med succes.

- Tidligere var vores ambition en medalje, men nu er vores mål i første omgang at gå videre fra gruppespillet, og det tror jeg bestemt er muligt, postulerer Uhre på forbundets hjemmeside.

Han har efterudtaget seks spillere, der alle er meget dygtige badmintonspillere, men som slet ikke besidder hverken rutine eller stjernestatus i en kategori, der nærmer sig de fem fyrede stjerner.

Se også: Formand afviser spillere: Initiativet er deres

Det er svært at fortænke landstræneren i at være optimist, men det er noget af en udfordring, han står med efter at have udtaget Anders Skaarup Rasmussen (26 år), Kim Astrup Sørensen (23 år), Mathias Christiansen (21 år), Sara Thygesen (24 år), Lena Grebak (23 år) og Maria Helsbøl (25 år) som erstatning.

Skaarup/Astrup-doublen ligger nummer 14 på verdensranglisten, mens Lena Grebak/Mathias Christiansen i mixeddouble er nummer 50.

Se også: Badminton-stjerner klar: Ring til os!

Sammen med Line Kjærsfeldt, Anna-Thea Madsen, Maiken Fruergaard, Viktor Axelsen, Jan Ø. Jørgensen samt herredoublen Mads Conrad-Petersen/Mads Pieler Kolding udgør de landsholdet.

- Næste generation af spillere tæller flere spillere med høje placeringer på verdensrangliste og ambitiøse unge spillere, der opnår god erfaring ved at være med, siger Lars Uhre.

Se også: Landstrænere i grotesk dobbeltrolle

- Det er en god blanding af rutinerede og unge spillere på vej frem, der rejser afsted for at spille Sudirman Cup, siger han.

Danmark er i gruppe med England og Indonesien. De to bedste hold går videre til kvartfinalen.

Turneringen spilles i Kina 10.-17. maj.

I øvrigt: Prøv at se denne vidunder-bold  af Lee Chong Wei og Chen Long

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere