Legende bøjer sig for Axelsen efter super-finale

Viktor Axelsen viste sig at være den bedste på dagen, da han slog Lee Chong Wei i sæsonfinalen i Dubai søndag

Vild afslutning på en i forvejen forrygende finale. (AP/SNTV)

Danske Viktor Axelsen satte søndag kronen på værket i et fantastisk badmintonår, da han vandt sæsonfinalen over den malaysiske legende Lee Chong Wei.

Efter halvanden times spil kunne Axelsen falde om på gulvet i Dubai med sejrscifrene 19-21, 21-19, 21-15, og Lee Chong Wei havde kun roser tilovers for den 23-årige dansker.

- Det blev en virkelig hård kamp i dag (søndag, red.), og jeg måtte arbejde for hvert eneste point. Jeg gav alt, men Viktor spillede bare godt, siger malaysieren ifølge TV2 Sport.

- Han er ung og hurtig, og så har han et farligt angreb. Samtidig så står han så godt i defensiven hele kampen, at jeg skal udnytte alle mine chancer. Jeg følte mig ellers ret velspillende i dag.

Det var anden gang i træk, at Axelsen vandt sæsonfinalen i Dubai.

Han blev tidligere på året verdensmester, da han slog en anden af badmintonverdenens helt store spillere i skikkelse af Lin Dan fra Kina i finalen.

Med turneringssejren i Dubai nåede danskeren op på tre Super Series-sejre i 2017.

35-årige Lee Chong Wei er selv firedobbelt vinder af sæsonfinalen, men må for tiden tage til takke med at være nummer to på verdensranglisten, efter at han i en lang årrække dominerede badmintonverdenen.

Den næste store udfordring for Viktor Axelsen er All England, der spilles i Birmingham i marts.

Nu husker de kampen for det her

Pool, luksus og kæmpe huse: Så vildt bor esportsstjernerne

En mærket Viktor Axelsen forsøger at sætte ord på sin triumf. (AP/SNTV)

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.