Manglende respekt: - Sindssygt!

De danske badminton-spillere raser over beslutningen om at udskyde tre turneringer og samtidig kalde det 'godt nyt'

Hans-Kristian Solberg Vittinghus er blandt de danskere, der undrer sig. Foto: Stine Tidsvilde
Hans-Kristian Solberg Vittinghus er blandt de danskere, der undrer sig. Foto: Stine Tidsvilde

Almindelig træning skal ifølge de store danske idrætsorganisationer ikke aflyses. (Arkivfoto.) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Anden sport Forældre misforstår - og kimer klubber ned

Mens de fleste sportsgrene er i gang igen oven på coronapausen, så har der ikke været spillet på World Touren i badminton siden All England i marts.

Senest har Det Internationale Badmintonforbund i et åbent brev meldt det ud som 'godt nyt', at tre store turneringer i Asien er udsat fra november til januar.

Nu raser flere danske badminton-stjerner - både over beslutningen og over, at det lanceres som en 'god nyhed'.

- Den manglende respekt over for så mange spillere ved at markere det her som en 'god nyhed' er intet mindre end sindssyg, skriver Hans-Kristian Solberg Vittinghus på Instagram.

- Det viser en fuldstændig mangel på forståelse for den betydning det har for mange af os. Jeg forstår, at det er bedre, end det bliver aflyst. Meget bedre. Men det er ikke gode nyheder. Sig det rigtigt, please, skriver Vittinghus.

Han peger på, at det har stor betydning for økonomien, men det udfordrer også motivationen.

- Vi bliver ved med at se så mange sportsgrene, der bliver spillet verden over, men vi holdes i venteposition, hvor der bliver tændt og slukket hele tiden, og vi kan ikke gøre andet end at prøve at holde os motiveret.

- Og fortæl mig lige, hvorfor tror vi, at tingene vil være bedre i januar?, skriver Vittinghus, der dog er stolt af, at man i Danmark kan arrangere Denmark Open i oktober.

Viktor Axelsen, der i 2017 vandt VM i badminton, har ikke sagt, at Danmark ikke er klar til at afholde store turneringer. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Badminton Axelsen afviser: - Det er ikke sandt

Anders Skaarup og Kim Astrup må også vente lidt på at komme i gang. Foto: Jens Dresling
Anders Skaarup og Kim Astrup må også vente lidt på at komme i gang. Foto: Jens Dresling
 

Også doublespilleren Anders Skaarup raser over udsættelsen.

- Tager I 'fucking' pis på mig at kalde det 'godt nyt', skriver han på Instagram og uddyber hos TV2.

- I forgårs fik vi at vide, vi skulle forberede os på, at turneringerne i Asien blev til noget i november. Så jeg er frustreret over, at ambitionsniveauet og kompetencerne ikke er større til at lave et setup, som folk køber ind på, siger Skaarup, der også bakkes op af Anders Antonsen.

- Det er rigtig frustrerende. De seneste dage havde jeg egentlig et indtryk af, vi ville få positive nyheder omkring turneringerne i Thailand, så den er hård. Det er hårdt i forvejen, og at man skal vente yderlige et par måneder, det er endnu et slag lige i dunken. Det er også lidt mærkeligt, de kalder det gode nyheder, siger singlestjernen til TV2.

Badmintonspillerne mangler nu kun den store turnering i Odense fra 13. til 18. oktober, mens de tre turneringer Asia Open I, Asia Open II og BWF World Tour Finals, der er udsat først spilles til januar - og nu ikke i henholdsvis Filippinerne, Indonesien og Kina, men alle tre i Bangkok.

Så ruller 2. division igen, og Ekstra Bladet sender samtlige 14 kampe i hver eneste runde. Køb adgang her (+) for kun 49 kroner om måneden.

Der ligger uheldig optræden bag fyringen af Kim Nielsen. Foto: Mathias Christensen Badminton Medier enige om fyring: Talte sjofelt til kvinderne

Verdens nummer 76 i badminton er dræbt i en bil-ulykke. Foto: AP Badminton På toppen af karrieren: Badminton-spiller dræbt i ulykke

Poul Erik Høyer har i fem år været ramt af Parkinsons Sygdom. Foto: Linda Johansen Sport og Spil Kronisk syg Poul Erik Høyer: Døden kommer tættere på  

4 kommentarer
Vis kommentarer