Mathias og Mads tæver igen kinesisk toppar

Tre danske badmintonpar sejrede onsdag i Hong Kong Open og gik videre til anden runde i turneringen

Boe og Conrad-Petersen har dannet makkerpar et lille års tid. Foto: Jens Dresling
Boe og Conrad-Petersen har dannet makkerpar et lille års tid. Foto: Jens Dresling

De danske badmintondoubler havde en god dag i Hong Kong Open.

Både i herredouble og i damedouble var der lutter danske sejre i turneringens første runde.

Mathias Boe og Mads Conrad-Petersen indledte med at besejre de syvendeseedede kinesere, Han Cheng Kai og Zhou Hao Dong.

Danskerne tabte godt nok første sæt med 15-21, men vandt de to næste med cifrene 21-17, 21-16.

Det var fjerde gang af fem mulige turneringer på bare to måneder, at Boe og Conrad rendte ind i det kinesiske par. ALLE kampe i første runde af henholdsvis China Open, Korea Open, Denmark Open og nu Hong Kong Open.

Tre af de fire opgør er nu endt med dansk sejr.

De står nu til at møde de tidligere vindere af All England, Vladimir Ivanov og Ivan Sozonov fra Rusland.

Senere fulgte Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen trop ved at slå Mark Lamsfuss og Marvin Seidel i første runde.

Danskerne vandt 21-14, 19-21, 21-12 over det tyske par. De står nu overfor Aaron Chia og Wooi Yik Soh fra Malaysia.

I damedouble lykkedes det for Maiken Fruergaard og Sara Thygesen at gå videre efter en sejr i to sæt over inderne Ashwini Ponnappa og Reddy Sikki.

Den danske duo vandt med de overbevisende cifre 21-13, 21-12.

Damedoublen møder i 1/8-finalen de ottendeseedede sydkoreanere So Yeong Kim og Hee Yong Kong.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere