Mesterlanding: Helte med en lille fjer på

Superlativerne om en vaskeægte holdpræstation løb om kap med hurra-råbene, da de klatøjede Thomas Cup-helte vendte hjem til hyldest i lufthavnen

Rigtige helte behøver ikke mere end et par timers søvn, før de er klar til et nyt glas champagne (Foto: Jakob Jørgensen)
Rigtige helte behøver ikke mere end et par timers søvn, før de er klar til et nyt glas champagne (Foto: Jakob Jørgensen)

En kinesisk guide med hævet paraply gik uforstyrreligt - china style – forbi den højrøstede skov af Dannebrogs-gratulanter, men et par af de efterfølgende, ældre kvinder var ikke i besiddelse af samme kølige professionalisme bag deres velvoksne trolleys.

De smilede fra øre til øre og nikkede taknemmeligt, tilsyneladende i den tro, at det her var en særlig dansk form for velkomst-komite for turister.

Lidt efter kom så de passagerer fra SK 998 fra Shanghai, som lykønsknings-skaren så utålmodig havde ventet på. Forrest sportschef Finn Trærup med det skinnende Thomas Cup-trofæ tronende på bagagevognen og derefter heltene, en efter en.

Jan Ø. Jørgensen er den af de nuværende danske badminton-stjerne, der har tjent mest i sin karriere. Der er dog langt op til Peter Gade, der anslået har tjent mere end 100 millioner kroner i sin karriere. Foto: Eyevine Sport og Spil Fjerbold-millionærer: Så godt tjener de danske badminton-stjerner

Klatøjede var de af gode grunde, men ikke for trætte til at smile, og slet ikke for trætte til at lufte humoren midt under formand René Tofts velkomsttale.

- Bonus, bonus, bonus, brølede de taktfast, da formanden ikke magtede at fatte sig i korthed.

Og så dannede de cirkel, brølede, hoppede og lignede unægtelig en fasttømret enhed. Hvad de også er, forsikrede Jan Ø. Jørgensen:

- Jamen, vi ER et hold. Vi har haft en fed uge, og det er den bedste sæson, jeg har oplevet med Thomas Cup nogensinde. Vi har en virkelig god dynamik i gruppen. Der er ikke noget hierarki, roste topnavnet og begyndte at fremhæve et par af de unge, Emil Holst og Mathias Christiansen, der sprang ind og afgjorde kampe på vej til finalen.

- Jeg har vundet store ting, men denne oplevelse er enorm. Det er vildt, det her, og vi er så glade og stolte, sagde Jan Ø. Jørgensen, her fulgt af Mathias Boe (Foto: Jakob Jørgensen)
- Jeg har vundet store ting, men denne oplevelse er enorm. Det er vildt, det her, og vi er så glade og stolte, sagde Jan Ø. Jørgensen, her fulgt af Mathias Boe (Foto: Jakob Jørgensen)

- Jeg har vundet store ting, men denne oplevelse er enorm. Det er vildt, det her, og vi er så glade og stolte, fortsatte Jan Ø. Jørgensen, der trods sine hofteproblemer leverede sin singlesejr i finalen.

Nu venter en scanning, før han afgør, om han drager til Indonesian Open.

Jan Ø. Jørgensen har smidt trøjen efter sejren over indonesiske Anthony Si Ginting Badminton - 22. maj. 2016 - kl. 13:37 DIF efter badmintonsejr: Det lover godt for Rio-legene.

Her deltager Mathias Boe også. Såmænd i selskab med sin mangeårige makker, Carsten Mogensen, der i februar blev ramt af en hjerneblødning. De to har skrevet sammen hver dag under jubel-ugen, og selvfølgelig havde Boe undt sin makker at være en del af den store triumf.

- Men sådan er det. For to år siden var jeg ikke med på grund af navlebrok. Nu skal vi spille vores første turnering sammen, og Carsten har set godt ud til træning, fortalte han og bad venligt om at skifte emne tilbage til Thomas Cup.

Øjnene var trætte men smilet bredt, da Mathias Boe vendte hjem med medalje om halsen, og lige om lidt rejser han til Indonesien for at genoptage makkerskabet med Carsten Mogensen (Foto: Jakob Jørgensen)
Øjnene var trætte men smilet bredt, da Mathias Boe vendte hjem med medalje om halsen, og lige om lidt rejser han til Indonesien for at genoptage makkerskabet med Carsten Mogensen (Foto: Jakob Jørgensen)

Den var blevet fejret godt og grundigt, først på hotellet og siden ude i byen, før spillerne ved tre-fire tiden om morgenen var vendt hjem til et par timers søvn før flyafgang og endnu et par rastløse timer på vej hjem.

Se også: Efter VM-sensation: Skjorten var ved at sprænge af stolthed

- Det var rigtigt sjovt, men det har også været en opslidende uge rent mentalt. Du er måske ikke så meget på selv, men holdkampe varer seks-syv timer flere dage i træk, og det tapper altså også at heppe så intensivt, kom det med et træt smil fra Mathias Boe, før han slog fast:

- Vi havde måske ikke de bedste spillere, men vi havde det bedste hold.

Se også: Vittinghus om VM-triumf: Fuldstændig fantastisk

Lidt derfra sad den danske badminton-legende, snart 80-årige Erland Kops med 11 All England-titler og betragtede smilende det brogede skue.

- Jeg har fulgt dem hele vejen. Jeg har jo tid til at sove om dagen, forklarede han og tilføjede med et grin:

- Og det var til stor glæde for min kone, når jeg sad og råbte inde i stuen.

- Det har været en fantastisk rejse. Hver gang man troede, at det var slut, så blev man positivt overrasket. Det er det største, der er sket i dansk badminton, for det her er jo holdsport. Vi andre spillede jo individuelt.

Mens fjerbold-pensionisten formentlig er trillet hjem til  en fortjent morfar,  fortsatte heltene ud i det danske aftenmørke, for de var slet ikke færdige med at feste.

'Bonus, bonus, bonus', brølede heltene i kor, da formandens tale blev lidt for lang (Foto: Jakob Jørgensen)
'Bonus, bonus, bonus', brølede heltene i kor, da formandens tale blev lidt for lang (Foto: Jakob Jørgensen)
 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere