Øv! Danske badminton-stjerner slået i semifinale

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen røg ud af India Open i semifinalen med nederlag til indonesisk par

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl er færdige i Indonesien. Foto: Stine Tidsvilde.
Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl er færdige i Indonesien. Foto: Stine Tidsvilde.

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen går glip af finalen i India Open i New Delhi.

Den topseedede danske badmintonduo tabte lørdag i semifinalen til det tredjeseedede par, Greysia Polii og Apriyani Rahayu fra Indonesien.

Senest de to par mødtes, gik kampen i tre sæt, og det skete også denne gang.

Indoneserne lagde meget solidt og stærkt fra land og snuppede første sæt med 21-14. Danskerne bed derefter tænderne sammen og kæmpede sig til sejr på 21-19 i andet sæt.

I tredje sæt var Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen i førersædet fra start. De kom hurtigt på 6-2, men blev indhentet ved 8-8.

Pludselig angreb indoneserne hårdere og fladere end tidligere i kampen, og den danske defensiv røg til eksamen. Samtidig skulle der arbejdes hårdt for pointene i den offensive del af spillet.

Indoneserne, som ligger nummer syv i verden, virkede dog fysisk ovenpå og kom foran 19-15, da det danske samarbejde faldt sammen.

Et dansk comeback strandede reelt ved 17-19, da en oplagt vinder blev slået for langt. Derefter vandt indoneserne 21-18 på deres anden matchbold.

Senere lørdag spiller Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen semifinale i herredouble, før Christinna Pedersen sammen med Mathias Christiansen skal forsøge at spille sig i finalen i mixeddouble.

Både Hans-Kristian Vittinghus (på billedet) og Ramus Gemke røg ud i kvartfinalen. Foto: Zhang Wei/AP Badminton Japaner stopper ung danskers indonesiske eventyr

Verdensetteren måtte trække sig med en skade. Foto: Noah Seelam/Ritzau Scanpix Badminton Succes-Viktor skadet: Så røg dansk kvartfinalebrag

Både Viktor Axelsen (billedet) og Rasmus Gemke er videre til næste runde i Indonesia Masters. De to danskere kan mødes i kvartfinalen, hvis de vinder hver deres kamp i anden runde. Foto: Ritzau Scanpix Badminton Dansk overraskelse står i vejen for Guld-Viktor

0 kommentarer
Vis kommentarer