Annonce:
Annonce:

OL-stjerner bryder tavsheden: Vi er kærester

To af Danmarks bedste badmintonspillere afslører, at de har været kærester i årevis

Kamilla Rytter og Christina Pedersen danner ikke længere kun par på badmintonbanen. Foto: Linda Johansen
Kamilla Rytter og Christina Pedersen danner ikke længere kun par på badmintonbanen. Foto: Linda Johansen
Annonce:
Følg Badminton

For øjnene af over en million danske tv-seere spillede Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl OL-finale sidste sommer i damedouble. Kampen, som danskerne desværre tabte, var et højdepunkt i et syv år-langt makkerskab, hvor de sammen har slidt sig til toppen af verdensranglisten og blandt andet nået en VM-finale sammen.

Hvad de færreste har vidst er, at de samtidig – hele vejen igennem – har dannet par privat også.

Men hemmelighedskræmmeriet er slut.

I bogen ’Det unikke makkerskab’ skrevet af Rasmus Bech, der udkommer 16. oktober, fortæller den nordjyske duo om forholdet – og giver i øvrigt et unikt indblik i livet som professionel badmintonspiller med alt, hvad der deraf følger.

Overfor Ekstra Bladet fortæller OL-sølvvinderne om otte års kærlighed, der opstod ud af det blå – og uden at nogen af dem havde regnet med at skulle blive kæreste med en pige.

Annonce:

Både Christinna Pedersen og Kamilla Rytter havde en drøm om mand og børn - indtil de mødte hinanden. Foto: René Schütze
Både Christinna Pedersen og Kamilla Rytter havde en drøm om mand og børn - indtil de mødte hinanden. Foto: René Schütze

- Vi var begge fast besluttet på, at vi skulle have en mand og nogle børn – og leve det almindelige liv, siger Christinna over en god kop kaffe i parrets hyggelige toværelseslejlighed i Valby.

En ting er forventninger, overbevisning og ’sådan gør man jo’-tankegangen. Noget andet er virkeligheden, når den helt store kærlighed pludselig står på den anden side af nettet i den rivaliserende mixed double.

Christinna og Kamilla konkurrerede benhårdt mod hinanden med deres respektive makkere, Joachim Fischer Nielsen og Thomas Laybourn, i begyndelsen af 2009. Både til træning og på den internationale scene.

De var samtidig gode kollegaer og havde et fint forhold til hinanden. Men som tiden gik, blev uforpligtende snakke i Brøndby til sms’er, smil og spænding i maven, fortæller Kamilla.

Flirten mellem de to spillere steg langsomt i årene, hvor de konkurrerede mod hinanden til træning. Foto: Linda Johansen
Flirten mellem de to spillere steg langsomt i årene, hvor de konkurrerede mod hinanden til træning. Foto: Linda Johansen

- Jeg tænkte over, at vi godt nok skrev meget sammen. Og jeg kunne mærke, at jeg fløj op, når telefonen bippede. Jeg håbede jo, det var Christinna, der skrev.

- Det gør hun ikke mere, afbryder Christinna og griner.

Annonce:

- Men vi sagde ikke noget til nogen. Det var kun os. Vi kunne jo ikke være kærester. Det var en flirt, og hvad fanden havde vi egentlig gang i? Det stoppede nok igen på et tidspunkt. Det skulle bare prøves af, siger Kamilla.

- Og nu sidder vi her, kommer det tørt.

Måske var det aldrig blevet til mere end sjov og ballade, hvis ikke det havde været for et par simultane skader under en rejse til Singapore og Indonesien i juni 2009. Kamilla Rytter Juhls daværende makker i damedouble, Lena Frier Kristiansen, blev skadet og måtte forlade sin makker efter turneringen i Singapore.

Ved lidt af et tilfælde blev Kamilla Rytter og Christinna Pedersen sat sammen og skulle bo på samme værelse under turneringen i Jakarta. Foto: Linda Johansen
Ved lidt af et tilfælde blev Kamilla Rytter og Christinna Pedersen sat sammen og skulle bo på samme værelse under turneringen i Jakarta. Foto: Linda Johansen

I de samme dage gik damesinglen Nanna Brosolat Jensen også i stykker og måtte tage samme flyver hjem. Da hun delte værelse med Christinna Pedersen, var logistikken til at overse, da landsholdet ankom til Jakarta og den anden turnering: Kamilla og Christinna rykkede sammen.

Til stor begejstring for dem begge!

- Yes! Det endte med at være den fedeste uge. Endelig kunne vi være sammen hele tiden. Vi kunne gå ud og spise sammen – uden at det var mærkeligt, siger Kamilla.

Annonce:

- Så det endte med at være held i uheld, at vi pludselig fik en helt fantastisk uge sammen, siger Christinna.

Det var på den tur, de endte med at beslutte, at det skulle være mere end flirt. Mere end hemmelige møder og hvide løgne for venner og familie.

En beslutning de aldrig har fortrudt.

De to turtelduer har ikke fortrudt, at de tog springet og gjorde deres forhold til mere end en hemmelig flirt. Foto: Linda Johansen
De to turtelduer har ikke fortrudt, at de tog springet og gjorde deres forhold til mere end en hemmelig flirt. Foto: Linda Johansen

Der skulle dog gå mere end et halvt år, inden de for første gang stod på samme side af nettet. Det skete til Uber Cup – VM for kvindehold - i foråret 2010, hvor det var oplagt at sætte Danmarks to bedste, kvindelige doublespillere sammen.

- Det gik over al forventning. Vi slog blandt andet verdensranglistens daværende nummer et, og vi syntes, det var skidesjovt at være makkere.

- Samtidig var det hårdt ikke have noget fælles mål i karrieren. Vi jagtede jo de samme titler i mixed double. Så vi talte om, at det kunne være en god idé at prøve damedouble, fortæller Kamilla.

Annonce:

Aftalen med forbundet og landstræneren blev, at de gerne måtte danne en double – men at al træning foregik med mixed doublerne.

Kamilla Rytter og Christina Pedersen nået højdepunktet med OL-sølvet i Rio sidste år. Foto: Tariq Mikkel Khan
Kamilla Rytter og Christina Pedersen nået højdepunktet med OL-sølvet i Rio sidste år. Foto: Tariq Mikkel Khan

- Det blev et frirum for os, siger Christinna.

- De første par år fyldte det ingenting. Vi trænede slet ikke sammen – kun mix. Men vi var bare så glade for at spille sammen ude til turneringerne, at det ikke gjorde noget. Det var ren bonus, siger Kamilla.

Og så kunne de noget sammen på en bane. Det stod ret hurtigt klart. Duoen kravlede bestemt op ad verdensranglisten og strøg til tops ved Malaysia Open i begyndelsen af 2012. I løbet af det næste halvandet år nåede de fire Super Serie-finaler, inden de vandt sæsonfinalen i Kuala Lumpur.

Siden har de tilhørt den absolutte verdenselite med VM-medaljer i 2013, 2015 og 2017 samt OL-sølvet sidste år som højdepunkter.

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen

Kamilla Rytter Juhl (33 år) født i Skagen
Christinna Pedersen (31 år) født i Aalborg

VM-sølv i 2015
OL-sølv i 2016
15 Super Series-finaler siden begyndelsen af 2012 – fem sejre.
Højeste placering på verdensranglisten: 2
Har været i top6 på verdensranglisten siden sommeren 2012.

Kamilla har deltaget i tre OL i dame- og mixeddouble.
Christinna har deltaget i to OL i dame- og mixeddouble (med Joachim Fischer Nielsen) – og vandt bronze i mixeddouble i 2012. Hun er dermed eneste danske spiller i historien med to OL-medaljer.
Kamilla Rytter Juhl blev verdensmester i mixeddouble med Thomas Laybourn i 2009.
De har vundet guld ved alle fire EM-turneringer, de har deltaget i (2012, 2014, 2016 og 2017).

Manden bag succesen: Derfor blev Guld-Viktor verdens bedste i år

Guld-Viktor er verdens bedste: Men på hjemmebane er han kun nummer to

Verdens bedste Viktor i det røde felt: Det er en skandale

Husker du? Her er de glemte sportsstjerner

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: