Overlever matchbolde: Danmark vinder EM-guld efter stort drama

Danmark er europamester for syvende gang i træk for herrehold efter en 3-1 sejr over England, hvor en dansk herredouble overlevede hele fem matchbolde undervejs

Kim Astrup Sørensen spillede en afgørende rolle i Danmarks EM-triumf. Foto: Calvin Coull/BPI/REX
Kim Astrup Sørensen spillede en afgørende rolle i Danmarks EM-triumf. Foto: Calvin Coull/BPI/REX

Danmark var været uden den store stjerne Viktor Axelsen ved hold-EM i badminton, men det har ikke påvirket det danske herrehold synderligt meget.

Danmark vandt finalen med 3-1 over England, men kampen var noget tættere, end slutresultatet antyder.

Kim Astrup Sørensen/Mathias Christiansen vandt den afgørende kamp i finalen, da de vandt en meget tæt kamp over Peter Briggs/Sean Vendy i tre sæt med 19-21, 29-27 og 21-12. Her overlevede danskerne fem matchbolde undervejs.

Efter kampen var Kim Astrup Sørensen meget lettet over den tætte sejr. 

- Vi har meget, der går imod os i de to første sæt, og så får vi mere tur i den i tredje og hiver den hjem til sidst. Vi rammer ikke vores eget niveau til at starte med, og det frustrerede os, siger Kim Astrup Sørensen til TV 2 SPORT.

Den dobbelte danmarksmester Anders Antonsen mødte den engelske europamester Rajiv Ouseph i noget af et drama i den første kamp.

Kampen var en gentagelse af EM-finalen fra 2017. Den kamp vandt Ouseph, men i dag var det med omvendt fortegn.

Antonsen vandt den dramatiske kamp med 12-21, 21-15 og 21-19 efter 66 minutters spil, hvor danskeren efter kampen var frustreret over boldenes hastighed.

- Man skal arbejde mentalt hårdt i sådan en kamp med så tunge bolde, som vi spiller med i dag. Det var meget frustrerende, men jeg vandt, og det var vigtigt, siger Anders Antonsen til TV 2 SPORT.

Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding kom godt igen efter en dårlig start og vandt med 21-18 og 21-13 efter 48 minutters spil over Marcus Ellis og Chris Langridge.

Eneste danske nederlag i finalen var, da Emil Holst tabte i to sæt til Sam Parsons.

Det er Danmarks syvende titel ved EM for herrehold ud af syv mulige.

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl var med til at sikre Danmark sejren ved EM. Foto: AP Photo/Sadiq Asyraf Badminton Danmark vinder EM-guld: 'Det er den fedeste følelse!'

Viktor Axelsen kan risikere at misse All England. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Badminton Guld-Viktor skal under kniven: All England i fare

 

3 kommentarer
Vis kommentarer