Annonce:
Annonce:

Perfekt dansk start på VM

Algeriet var som ventet ingen udfordring for Danmark i den første Thomas Cup-kamp

Viktor Axelsen vandt uden besvær sin og Danmarks første kamp. Foto:  Raphael Sachetat/BadmintonPhoto
Viktor Axelsen vandt uden besvær sin og Danmarks første kamp. Foto: Raphael Sachetat/BadmintonPhoto
Annonce:
Følg Badminton

Danmark fik mandag morgen dansk tid en perfekt start på VM for landshold, Thomas Cup, i Thailand.

Uden nogen form for problemer blev Algeriet som ventet kvast af først Viktor Axelsen, siden Anders Antonsen og endelig Hans-Kristian Vittinghus.

Siden fulgte den til lejligheden sammensatte herredouble, Mathias Christiansen/Anders Skaarup, inden Jeppe Bay og Lasse Mølhede fuldendte en næsten pinlig affære.

Fælles for alle kampe var, at nordafrikanerne blev sat på plads i to sæt.

Axelsen var på banen i sølle 20 minutter, inden Yousef Sabri Medel (nr. 139 i verden) var sendt i bad med 9 og 11 point. Antonsen brugte fire minutter mere på Mohamed Abderrahime Belarbi (nr. 227), der fik 5 og 8 point, mens Vittinghus og Adel Hamek spillede i 33 minutter, inden verdens nummer 247 slukøret måtte kapitulere efter at have scoret 13 og 14 point.

Annonce:

Nu venter Frankrig
Christiansen og Skaarup optræder til daglig med hver sin makker i henholdsvis mixed double og herredouble, men en skade til Skaarups makker, Kim Astrup, har betydet, at der er rykket rundt.

Det havde så godt som ingen betydning mod Algeriet, hvor nummer 59 i verden, Koceila Mammeri og Medel, blev slået 21-15, 21-10.

Danmarks anden herredouble, Jeppe Bay/Lasse Mølhede, lukkede og slukkede med en magtdemonstration mod Belarbi og Hamek, der fik store tæsk: 21-6, 21-8.

Danmark møder Frankrig og Kina i en interessant gruppe, hvor gruppesejren med stor sandsynlighed bliver en kamp mellem Danmark og Kina. Tirsdag møder Danmark Frankrig, mens Kina venter onsdag.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst:

Tenniskomet fuldender vild triumf

Rørt Olesen om sejr: Jeg har været igennem en del

Jesper Jensen hylder tysk helt efter Esbjergs triumf

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Danmark skylder ikke Grønland noget
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: