Peter Gade scorer chefpost

Fra 1. august bliver Peter Gade sportschef i Københavns Badmintonklub, fortæller klubben

Peter Gade blev optaget i sportens hall of fame i 2015. Foto: Gregers Tycho/POLFOTO
Peter Gade blev optaget i sportens hall of fame i 2015. Foto: Gregers Tycho/POLFOTO

Den tidligere badmintonstjerne Peter Gade bliver fra 1. august sportschef i Københavns Badmintonklub (KBK).

Det oplyser hovedstadsklubben til TV2 Sport.

42-årige Gade tiltræder jobbet 1. august, men det betyder ikke, at han dropper sit eget badmintonakademi, som han startede sidste år. Det skal han drive videre ved siden af.

I KBK ser man frem til at kunne trække på Peter Gade evner.

- Peter Gade kommer med et stjerne-CV af kompetencer inden for eliteudvikling, som vi glæder os til at kunne trække på og tilbyde vores bedste spillere både blandt ungdom og seniorer, siger KBK's formand, Kirsten Hede, ifølge TV2 Sport.

Mens den tidligere topspiller, som fra 2015 til 2018 var landstræner i Frankrig, skal være med til at finpudse de store linjer i KBK's vision, så skal han også på gulvet i klubben i sit arbejde.

- Akademiet kører videre som normalt, og så skal jeg ved siden af være med til at udstikke retningslinjer og uddanne trænere og spillere i KBK, lyder det fra Gade til TV2 Sport.

- Her skal vi sammen forsøge at skabe en træningskultur, som er meget seriøs. Så kommer det forhåbentlig også op på et rigtig højt niveau, hvor vi kan tiltrække unge spillere.

KBK var fra 1952 til 1974 en stormagt i dansk badminton med 18 DM-titler for hold, men de senere år har klubben været langt fra fordums styrke.

Klubbens bedste seniorhold kæmper for tiden for at undgå den anden nedrykning i træk. I slutningen af april skal holdet ud i en direkte kamp i 3. division om at undgå nedrykning til Danmarksserien.

Hvorvidt det bliver til endnu en nedrykning, påvirker imidlertid ikke Peter Gade.

- Så længe projektet og visionen er seriøs, og det handler om de værdier, jeg står for, så er det spændende for mig.

- Her handler det om et langsigtet projekt, og så håber jeg selvfølgelig, vi kan skabe et projekt, der gør det attraktivt for mange spillere at blive en del af, siger han.

Peter Gade i aktion i sin afskedskamp. Foto: Jan Sommer
Peter Gade i aktion i sin afskedskamp. Foto: Jan Sommer
 

Jørgen Leth, som cykel-entusiaster kender ham. Selv om han er færdig på TV2, så har han fået andre Tour-tilbud. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix Cykling - 5. apr. 2019 - kl. 06:19 Leth om Tour-comeback: - Jeg har andre muligheder

Ante Erceg fik rødt kort. Foto: Jens Dresling Brøndby - 5. apr. 2019 - kl. 06:49 Midt i jublen: Brøndby-træner ked af dommeren

Se også: Wozniacki slider sig videre i maratonkamp

Fodboldspionage er helt alimindeligt uden for England ifølge City-træner Pep Guardiola. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil AGF er ikke de første: Fire store spionskandaler

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere