Annonce:
Annonce:

Ren opvisning fra Axelsen

Kun i første sæt blev Axelsen udfordret af sin indiske modstander. Anders Antonsen er til gengæld færdig

Annonce:
Følg Badminton

Viktor Axelsen er helt som ventet klar til kvartfinalen i badmintonturneringen Denmark Open i Odense.

Fynboen levede op til forventningerne med en suveræn sejr i torsdagens andenrundekamp mod Lakshya Sen fra Indien, der indtager 25.-pladsen på den seneste verdensrangliste.

Den undertippede inder spillede sin chance fra start, men blev trukket alvorligt rundt i manegen i andet sæt. Axelsen vandt med 21-15, 21-7.

Den danske OL-guldvinder skal nu op imod Lee Zii Jia fra Malaysia i en duel om en plads i semifinalen.

Kun i første halvdel af første sæt truede Sen med at give Axelsen kamp til stregen.

Han fulgte med til 12-12, men herefter skruede storfavoritten tempoet i vejret og efterlod aldrig tvivl om, hvem der skulle vinde sættet.

Efter sidebyttet virkede det nærmest, som om Lakshya Sen havde opgivet. Han fik ikke et ben til jorden og kom i en håndevending bagud med 0-9.

Med så stort et forspring var det en smal sag for Axelsen at cruise til en stensikker sejr.

Til gengæld er Danmarks næstbedste herresingle og sidste års vinder af Denmark Open, Anders Antonsen, overraskende ude af turneringen.

Antonsen tabte i to sæt med 14-21, 18-21 til verdens nummer 28, Sameer Verma fra Indien.

Danskeren fik ellers en uventet livline, da Verma blev ramt af en lægskade i andet sæt.

Inderen var på det tidspunkt foran 16-11, men haltede voldsomt mellem alle dueller derefter. Han var dog i stand til at spille de resterende bolde, og Antonsen formåede ikke at profitere af sin modstanders fysiske skavanker.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Politiet udskrev snydebøder og bør undersøge dem
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: