Sjofel træner fyret: Nu blander ministeren sig

Kulturminister Joy Mogensen vil mødes med Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark efter sag om assistenttræner

Kulturminister Joy Mogensen vil indkalde DIF og Team Danmark efter badminton er fyret for sjofelt sprogbrug. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Kulturminister Joy Mogensen vil indkalde DIF og Team Danmark efter badminton er fyret for sjofelt sprogbrug. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Se også: Medier enige om fyring: Talte sjofelt til kvinderne

Sagen om den assisterende badmintonlandstræner Kim Nielsen, der ifølge flere medier blev fyret på grund af upassende opførsel, når nu op på ministerniveau.

Kulturminister Joy Mogensen (S) vil indkalde Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark til et møde for at sikre sig, at der bliver gjort noget ved problemet.

Specielt med tanke på, at en stor skandale om kontroversielle træningsmetoder fra 2003 til 2012 i Dansk Svømmeunion rullede tidligere på året.

- Jeg synes, det er bekymrende, at der efter svømmesagen kommer endnu en sag - denne gang om badminton - om kulturen i dansk eliteidræt.

- Der er rigtig mange børn og unge, som tilbringer meget tid og ser op til folk i de her miljøer. Selv om der kan være en hård jargon, er det rigtig vigtigt, at vi kender hinandens grænser og respekterer dem, siger kulturministeren.

Artiklen fortsætter under billederne

JoyMogensen indkalder til møde. Foto: Jens Dresling
JoyMogensen indkalder til møde. Foto: Jens Dresling

Kim Nielsen skulle ifølge Politiken og TV2 blandt andet have spurgt de kvindelige spillere, om de havde fået pik i weekenden. Foto: Mathias Christensen
Kim Nielsen skulle ifølge Politiken og TV2 blandt andet have spurgt de kvindelige spillere, om de havde fået pik i weekenden. Foto: Mathias Christensen

Se også: Landstræner blander sig: - Bedst hvis de ikke har sex

Se også: Hænger verdens bedste ud: - Min kone utro med træningspartner

Se også: Røv forklarer nøgen-tjek: - Der var mistanke

Ifølge flere kilder, som TV2 Sport og Politiken har talt med, blev Kim Nielsen fyret af badmintonforbundet, fordi han havde opført sig upassende over for de kvindelige badmintonspillere på Det Nationale Elitetræningscenter i Brøndby.

Flere spillere skulle angiveligt have forladt centret af samme årsag.

- Det gør stort indtryk på mig, når det kommer frem på den her måde. Jeg kender ikke til den konkrete sag, men jeg vil tage initiativ til et møde for at følge op på undersøgelsen om kultur og trivsel i elitetræningsmiljøer.

Ministeren mener, at det er for tidligt at vurdere, om der er tale om et generelt problem i dansk eliteidræt.

- Jeg ved, at DIF og Team Danmark allerede arbejder på en samfundsansvarlig måde, men det lader jo bare til, at der kommer nogle sager dryppende nu.

- I stedet for at vente på, om der kommer flere, skal vi prøve at sikre, at vi har en samlet tilgang og sørge for, at vi passer godt på vores mest talentfulde unge atleter, siger Joy Mogensen.

Der er endnu ikke fastlagt en dato for mødet mellem kulturministeren og organisationerne, men ifølge Joy Mogensen bliver det inden for et par uger.

Mia Blichfeldt er blandt de spillere, der har haft Kim Nielsen som træner. Fotos: Mark Schiefelbein/Jens Dresling/Ritzau Scanpix

 

Hos DIF ser man positivt på, at ministeren "interesserer sig for området", understreger administrerende direktør Morten Mølholm Hansen.

Idrætsforbundet vil benytte chancen til at fortælle om de undersøgelser om trivsel og spiseforstyrrelser i eliteidræt, der efter planen skal ligge klar omkring årsskiftet.

- Hun er også en ny minister, så der vil være god lejlighed til at fortælle hende om alle de ting, der har været sat i værk, og som bliver sat i værk omkring undersøgelserne for at sikre ordentlige vilkår.

- Vi vil også fortælle hende om de briefinger, vi har fået i den konkrete badmintonsag. At der er trygt og roligt i dansk badminton, og at det ser ud, som om badmintonforbundet har gjort en række rigtige ting på området, siger Mølholm.

Han mener, at bruddet med Kim Nielsen er en enkeltstående sag og ikke et udtryk for et større problem i badmintonforbundet.

- Jeg synes faktisk, at man skal passe på med at overdramatisere det i forhold til at gøre det til et stort eksempel på, at det her er alt det, vi oplevede før sommerferien (i svømmesagen, red.) en gang til.

- Jeg synes, det vil være urimeligt over for badmintonforbundet, at vi overdramatiserer sagen ved at gøre den til udtryk for en større problemstilling, siger DIF-direktøren.

Se også: På toppen af karrieren: Badminton-spiller dræbt i ulykke

(Arkivfotos: Mads Madsen, Preben S. Søborg, Thomas Wilmann og Lars Krabbe) Sport og Spil 90'ernes stjerner: Her er OL-heltene i dag

Se også: OL-heltens bøn om hjælp: Jeg ved ikke, hvem jeg er

59 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere