Skade stopper dansk stjerne

Rasmus Gemke nåede seks bolde mod Viktor Axelsen, før han måtte trække sig

Rasmus Gemke i aktion mod Loh Kean Yew ved Indonesia Open i sidste uge. Foto:  Badminton Association of Indonesia/AFP/Ritzau Scanpix
Rasmus Gemke i aktion mod Loh Kean Yew ved Indonesia Open i sidste uge. Foto: Badminton Association of Indonesia/AFP/Ritzau Scanpix

Opdateret 13.51:

I dagens sidste herresingle måtte også Kento Momota trække sig med en rygskade efter bare to bolde mod indiske Lakshya Sen.

Det betyder, at Viktor Axelsen og Lakshya Sen er klar til semifinalen - stort set uden at have spillet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sæsonfinalen på Bali blev en kort affære for Danmarks tredjebedste herresingle, Rasmus Gemke.

Onsdag middag dansk tid måtte han ved stillingen 5-1 til Viktor Axelsen opgive videre færd i opgøret mod landsmanden.

En skade i højre knæ satte en stopper for Gemke, der dermed ikke kommer til at optræde yderligere ved turneringen, der er et angående mellem de otte bedste i hver kategori i denne sæson.

Gemke og Axelsen er i gruppe med Kento Momota fra Japan og Lakshya Sen fra Indien. De to bedste fra hver gruppe går videre til semifinalen.

Dagen bød også på kamp til Line Christophersen i damesingle, og hun tabte som ventet til den tidligere verdensmester Pusarla Sindhu med 14-21, 16-21.

Den 21-årige spiller fra Dianalund fulgte i begge sæt med et godt stykke ad vejen, inden Sindhu trak fra.

Heller ikke Mathias Christiansen og Alexandra Bøje, der senest nåede semifinalen i Indonesia Open lørdag, fik sejr ud af anstrengelserne onsdag. Og som det var tilfældet forleden, var det igen japanske Yuta Watanabe og Arisa Higashino, der besejrede dem.

Denne gang fik danskerne 12 og 15 point i de to sæt.

De har mødt de dobbelte All England-mestre seks gange og har endnu til gode at besejre dem.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.