Skælder ud på Mette F.: Tak for ingenting!

Carsten Werge er godt og grundigt træt af, at badminton er en af de sportsgrene, der fortsat er lukket ned

Regeringen med statsminister Mette Frederiksen i front meldte i sidste uge ud, at man vil genåbne samfundet yderligere. Frederiksen er klar over, at det kan betyde, at flere danskere bliver smittet. Video: Tariq Mikkel Khan

Du kan købe adgang til at se færøsk fodbold lige her

Fodboldkommentator Carsten Werge griner med det ene øje og græder med det andet i disse dage.

For Viasat-kommentatoren glæder sig til at skulle tilbage på arbejde og dække Superligaen, der har fået grønt lys til at genåbne.

Til gengæld er Carsten Werge dybt skuffet over, at visse grene af indendørsidrætten først får lov til at åbne igen til sommer i fase tre eller fire, som det ser ud lige nu.

Tv-vært Carsten Werge giver ikke meget for, at at badmintonklubberne skal holdes lukkede, når der åbnes så bredt i Danmark. Foto: Jens Panduro/Ritzau Scanpix
Tv-vært Carsten Werge giver ikke meget for, at at badmintonklubberne skal holdes lukkede, når der åbnes så bredt i Danmark. Foto: Jens Panduro/Ritzau Scanpix
 

Den mangeårige kommentator er i sin fritid formand i Hvidovre Badminton Club, og det er med den kasket på, at han på sin Facebook-profil har harceleret mod statsminister Mette Frederiksens (S) genåbningsplan.

- DET TANGERER DET ABSURDE..... Så fik statsministeren lige slået fast, at det fortsat er forbudt at dyrke indendørs idræt i Danmark...... Tak for ingenting - for endnu engang må vi konstateret, at en stor del af sportens verden desværre er blevet ofret i et taktisk politisk spil, skriver Carsten Werge.

Han uddyber kritikken over for Ekstra Bladet.

- Jeg har ganske enkelt svært ved at se idéen i, at der må rende børn rundt og lege tæt på hinanden i skoleregi i Forum, når vi i min badmintonklub har fået afslag på at træne med to spillere på en stor badmintonbane, selv om vi kan garantere, at alle sundhedsmæssige krav efterleves og respekteres, siger Carsten Werge og fortsætter.

- Forstå mig ret, jeg synes, det er dejligt, der åbnes op, men jeg forstår virkelig ikke prioriteringen. Det er da skønt, man må tage på værtshus igen, men jeg føler mig ret sikker på, at når værtshusene kan finde ud af at overholde retningslinjerne, så kan de frivillige idrætsledere også...

Der er mange, der er ude efter dig og spørger, hvorfor du tror, du er klogere end sundhedseksperterne. Hvad er dit svar til dem?

- Jamen, jeg er ikke sundhedsekspert. Jeg er et almindeligt, ganske fornuftigt tænkende menneske, der føler sig nødsaget til at råbe op, selv om det er som at stikke hånden i et hvepsebo. Men fred være med det, og fint at vi kan have diskussionen. Jeg siger bare, at man godt kan finde ud af at skelne mellem indendørsidrætsgrenene.

- Der er trods alt forskel på, om det er boksning, hvor to personer står og hamrer løs på hinanden, eller om det er badminton, der spilles på en stor bane. Jeg kan kun tale for min egen klub, men jeg tror da, det gælder alle frivillige idrætsledere rundt omkring, når jeg siger, at vi har klare og seriøse retningslinjer parat, hvis nu vi skulle få lov til at træne og spille igen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Carsten Werge (midten) siger tillykke til journalist og studievært Jes Dorph-Petersen (tv) sammen med Per Frimann (th). Foto: Mogens Flindt
Carsten Werge (midten) siger tillykke til journalist og studievært Jes Dorph-Petersen (tv) sammen med Per Frimann (th). Foto: Mogens Flindt
 

Men hvorfor ikke bare vente til fase tre eller fire af genåbningen med at spille badminton?

- Fordi den er helt gal med prioriteringen. Jeg ved da godt, at det ikke er verdens undergang, at der ikke må spilles badminton i nogle uger endnu, men hvorfor nedprioriterer man folkesundheden og de unges mulighed for at dyrke idræt i et forsvarligt miljø, som en badmintonklub f.eks. ville være?

- Der gælder tydeligvis et helt andet sundhedsmæssigt regelsæt i det kommunale system, end det vi skal efterleve i idrætsklubberne. Jeg er sgu godt og grundigt træt af, at politikerne igen tilsidesætter sportens fantastiske verden, lyder det fra Carsten Werge.

Se også: Badmintonsporten står med usikkerhed efter åbningsplan

FCN-Brøndby var den sidste Superligakamp som Stig Tøfting kommenterede. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Tøffe i flæsket på Mette F.

Se også: Werge stiller op: Det har irriteret mig i lang tid

Kendte DR-legende fyret efter 36 år: Ingen forklaring

244 kommentarer
Vis kommentarer