Skuffet over landsholdskollega: Det står for hendes egen regning

Mia Blichfeldt har takket ja til en individuel aftale med Badminton Danmark. Flere spillere ærgrer sig

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Danmarks højst rangerede damesinglespiller i badminton, Mia Blichfeldt, har valgt at skrive under på en individuel aftale med Badminton Danmark.

Overfor TV2 forklarer hun sin beslutning, som ærgrer flere spillere.

- Jeg har valgt at tage imod kontrakten, fordi jeg synes, det er en fair aftale, og jeg føler, den følger mine værdier, og hvad der er rigtigt for mig lige nu, siger Mia Blichfeldt til TV2.

Til mediet oplyser hun, at hun er den hidtil eneste, der har takket ja til Badminton Danmarks individuelle tilbud.

Badmintonforbundet har udsendt enslydende individuelle tilbud til samtlige landsholdsspillere, fordi det ikke ønsker at forhandle med spillernes repræsentant, Danske Elitesportsudøveres Forening og direktør Mads Øland, om en fælles overenskomst.

Aftalen mellem forbundet og landsholdsspillerne udløb 30. november, og siden da har spillerne selv arrangeret deres træninger uden Badminton Danmarks hjælp.

Med underskriften på aftalen er Mia Blichfeldt ikke længere ekskluderet fra det nationale eliteprogram, hvorfor hun har genoptaget træningen i Brøndby Hallen.

Mia Blichfeldt er nummer 19 på den seneste verdensrangliste.

Selv om hun endnu står alene med sin individuelle aftale, så ærgrer udviklingen herresinglespillerne Jan Ø. Jørgensen og Hans-Kristian Vittinghus.

- Jeg mener ikke personligt, at det er en særlig god aftale, hun har taget. Jeg er bare ærgerlig over det. Jeg kan kun sige, at det står for hendes egen regning, og at det er hendes beslutning. Men som gruppe er vi kede af det, siger Jan Ø. Jørgensen til TV2.

Se også: Anfører bryder med danske mestre før tid: - Jeg føler mig færdig
Se også: Nu taler dopingdømt dansker: 'Jeg har ikke indtaget stoffer'

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere