Annonce:
Annonce:

Slagen modstander: Axelsen har fået selvtillid af OL-guld

Viktor Axelsen vil have mere ved Denmark Open, hvor han lørdag spiller semifinale mod en træt Lee Cheuk Yiu

Viktor Axelsen besejrede fredag Lee Zii Jia, der anerkender danskerens store mentale styrke og selvtillid. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Viktor Axelsen besejrede fredag Lee Zii Jia, der anerkender danskerens store mentale styrke og selvtillid. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Badminton

Den forsvarende All England-mester, Lee Zii Jia, måtte sent fredag aften kapitulere, da han mødte Viktor Axelsen ved Denmark Open.

21-19, 21-19 vandt danskeren, som især i andet sæt viste stor mental styrke i den afgørende fase.

Lee Zii Jia slog netop Axelsen i All England-finalen i marts, men danskeren er blevet løftet af sommerens triumf ved OL i Tokyo, mener malaysieren.

- Det var en hård kamp. Især de sidste og afgørende point i begge sæt. Han havde mere selvtillid.

- Han har altid spillet på et højt niveau, men efter OL har han fået mere selvtillid og er svær at besejre, siger Lee Zii Jia kort efter nederlaget.

Axelsen jublede vildt efter sejren, selv om det 'blot' var en kvartfinale.

Følelsesudbruddet handlede dels om revanchen over Lee Zii Jia, men også om atmosfæren i Odense og følelsen af at spille på hjemmebane, understreger fynboen.

Annonce:

- Sejren betyder meget for mig. Jeg vil have mere af det her. Mit hjemmepublikum er helt fantastisk. For at være helt ærlig, så er det en stor oplevelse at spille her. Jeg har meget familie og mange venner på tribunerne, og jeg vil gerne gøre det godt.

- Lee Zii Jia er en stærk modstander, det har han vist over lang tid. Så det var en virkelig stor kamp for mig, siger Axelsen i turneringens officielle interview efter kampen.

Axelsen møder i lørdagens semifinale Lee Cheuk Yiu fra Hong Kong, der er nummer 17 på verdensranglisten.

Lee Cheuk Yiu har overrasket i sine seneste to kampe og har måttet slide hårdt for sejrene. Han har samlet set spillet to sæt og en time mere end Axelsen i de seneste to dage.

- Jeg er træt. Torsdag spillede jeg en time, og nu 17-18 minutter mere. Min krop er meget træt, siger Lee Cheuk Yiu efter fredagens sejr over verdensranglistens nummer fire, Chou Tien Chen.

Kampene ved Denmark Open lørdag starter fra klokken 10, og Viktor Axelsen og Lee Cheuk Yiu dyster i kamp nummer ni.

I den anden semifinale mødes Kento Momota fra Japan og indoneseren Tommy Sugiarto.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Politiet udskrev snydebøder og bør undersøge dem
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: