Sportschef om danske stjerners situation: Det er kompliceret

Der arbejdes på flere forskellige planer for Mathias Boe og Mads Conrad-Petersen, fortæller Jens Meibom

Fire danske herredoublespillere, der på det seneste har fået ny makker. Fra venstre: Mads Pieler Kolding, Mads Conrad-Petersen, Mathias Boe og Carsten Mogensen. Foto: Peter Klint/Ritzau Scanpix
Fire danske herredoublespillere, der på det seneste har fået ny makker. Fra venstre: Mads Pieler Kolding, Mads Conrad-Petersen, Mathias Boe og Carsten Mogensen. Foto: Peter Klint/Ritzau Scanpix

Jens Meibom er klar over, at det langt fra er en optimal situation, Mathias Boe og Mads Conrad-Petersen står i som nydannet herredouble.

Parrets ene fælles kamp ved hold-VM sidste år bider dem nu bagi og betyder, at de ligger nogenlunde sidst på verdensranglisten, hvilket gør det mere end almindelig svært at komme ind bare nogenlunde stærkt besatte turneringer rundt om i verden.

Til Ekstra Bladet siger sportschefen i Badminton Danmark, at man i skikkelse af herredoubletræner Jakob Høi og de to spillere er helt opmærksomme på udfordringen, men endnu ikke har truffet nogen endelig beslutning.

- De arbejder med flere forskellige planer, og det er vigtigt at få med, at der ikke er noget, der er lagt fast endnu, siger han.

Der er ganske enkelt så mange ubekendte, at det er nødvendigt at tænke sig grundigt om, inden en endegyldig plan bliver lagt.

Én mulighed er, at makkerparret tager til Helsinki og spiller Finnish Open i begyndelsen af april. En anden er, at de bliver hjemme og trækker vejret – og slet ikke spiller.

Ikke endnu i hvert fald.

- Det er kompliceret, siger Jens Meibom – ikke mindst fordi, at det er OL-kvalifikationsår, og det betyder, at der generelt er mange tilmeldinger til turneringerne. Alle kæmper om at komme med til OL, og derfor er det sværere at komme ind i turneringerne, og det er svært at forudse, hvad 'cut off' på verdensranglisten er til de enkelte turneringer.

Uhensigtsmæssigt
Han vil ikke afvise, at der kan gå adskillige uger, før parret går på banen sammen for første gang.

Jens Meibom. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Jens Meibom. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
 

- En mulighed er også at vente med at spille indtil deres gældende verdensranglistepoint udløber i slutningen af maj. I så fald kan de få adgang til turneringer via deres 'Notional point', hvor deres point lægges sammen, divideres med to og fratrækkes 20%. Det kan godt være, at den plan giver dem bedre muligheder for igen at få adgang til de store turneringer, hvor de retteligt hører hjemme, siger Jens Meibom.

Han drøftede reglementet, den såkaldte Notional Ranking, på et møde med BWF under All England.

- Jeg nævnte, at det er en uhensigtsmæssig effekt, at en taktisk disposition til et hold-VM skal have den konsekvens, at nogle spillere får urimeligt svært ved at opnå den verdensranglisteplacering, deres niveau berettiger til. Det var BWF grundlæggende enige i – alle interessenter - BWF, fans og sponsorer, har jo en interesse i, at have de bedste spillere i verden med til de største turneringer, siger han.

- Jeg tror, at denne problematik bliver løst fremadrettet, men det hjælper ikke Boe og Conrad, da en regelændring kun vil komme til at gælde fremadrettet. Så vi skal have fundet den rette plan for dem i løbet af den næste par uger. Det er ikke en optimal situation, men det er et vilkår, og det skal de også nok håndtere, siger Jens Meibom.

Taapsee Pannu er bevidst om, at hun risikerer nogle ting ved at stå frem i offentligheden som kæreste til Mathias Boe. Foto: AP Sport og Spil Bryder fem års tavshed: Sådan scorede han Bollywood-skønhed

Caroline Wozniacki ryster champagneflasken efter sin grand slam i Australien. Men også finansielt har hun kunnet lade propperne springe. Foto: AP Sport og Spil Her er Danmarks bedst betalte sportsstjerner: Caroline rammer 100 millioner!

Peter Foldgast mistede sin bror i 2010. Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superliga-stjerne: Min bror forsvandt og blev fundet død

0 kommentarer
Vis kommentarer