Annonce:
Annonce:

Stjernens mareridt: Jeg nedbrød mig selv

Mia Blichfeldt fortæller nu åbent om, hvordan angsten åd sig ind på hende under coronaen - og hvordan den har ændret hendes måde at se tilværelsen på

Mia Blichfeldt sled med angst før og under OL i Tokyo. Foto: /Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix
Mia Blichfeldt sled med angst før og under OL i Tokyo. Foto: /Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Badminton

- Jeg nedbrød mig selv og lignede én, som virkelig ikke havde lyst til at være til OL. Jeg fortalte mig selv, at jeg ikke var god nok.

Sådan siger badmintonstjernen Mia Blichfeldt i Radio24syvs Bag Eliten.

Hun refererer til sidste sommers lege i Tokyo, hvor hun efter et overkommeligt gruppespil mødte den indiske verdensstjerne Pusarla Sindhu, der som ventet ekspederede hende ud af turneringen.

Det var egentlig ikke legenes storhed eller modstanderens styrke, der betød noget i den sammenhæng.

Det var til gengæld angsten, der havde fået fat i Mia Blichfeldt.

- Jeg føler, at bolden fiser rundt om hovedet på mig, og jeg har tusind tanker i hovedet. Jeg kan ikke rigtig række ud til min træner Jesper, for jeg føler slet ikke, at jeg er til stede.

Annonce:

Voksede under coronaen
- Jeg bliver ved med at sige til mig selv: 'Nu tager du dig sammen, du står ved OL – nu tager du dig altså sammen, klem ballerne sammen og find noget frem'.

Men det sker ikke. Tværtimod.

Mia Blichfeldt forlader OL-turneringen efter nederlaget i 1/8-finalen. Foto: Markus Schreiber/AP/Ritzau Scanpix
Mia Blichfeldt forlader OL-turneringen efter nederlaget i 1/8-finalen. Foto: Markus Schreiber/AP/Ritzau Scanpix
 

Hun fortæller, at angsten for alvor var vokset under corona-nedlukningen. En hel verden, der var baseret på sporten, hun elsker, og som er en uomtvistelig del af hendes identitet, syntes at blive taget fra hende, da hun ikke kunne agere og træne, som hun plejede.

Dertil fulgte et brud med kæresten - samt morfarens død.

Du kan høre hele interviewet med Mia Blichfeldt her

'Det kan du bare ikke'
Det er ingen hemmelighed, at der nu eksisterer et før og efter coronaen for Mia Blichfeldt.

Hun fortæller, at hun i højere grad nu end tidligere tænker over livet som badmintonspiller på eliteniveau.

Og det er ikke nødvendigvis ligetil, når man har eller har haft angst inde på livet.

- Hele denne kultur, som eliteverdenen er bygget op om, er hårdt arbejde, en stærk mentalitet, og du skal fysisk altid kunne præstere, siger hun.

Annonce:

- Du skal have flueben ud fra alle tingene, og det kan du bare ikke som menneske hele tiden. Udadtil, når folk ser, vi fejler, så bliver vi kun målt på dét. Der bliver ikke målt på, hvem du er som menneske. Der bliver kun målt ud fra præstationen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst:

Tourspillets ekspert: Sådan får du succes

Managereksperten: Her er mit Tour-hold

Journalister i bommert: Troede ukendt mand var Mané  

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: