Stor turnering aflyst

Hold-EM i badminton, der skulle være spillet i Finland næste måned, er aflyst

De danske badmintonspillere kommer ikke i aktion til februar i Finland til hold-EM. Foto: Tariq Mikkel Khan
De danske badmintonspillere kommer ikke i aktion til februar i Finland til hold-EM. Foto: Tariq Mikkel Khan

Coronapandemien har endnu engang sat en stopper for en stor sportsbegivenhed.

Denne gang er det mændenes og kvindernes hold-EM i badminton, der er blevet aflyst.

EM-turneringen skulle have været afholdt i Finland til februar, men bekymringerne omkring omikronvarianten har fået Badminton Europe til at aflyse. Særligt coronarestriktionerne i Finland har fået Badminton Europe til at genoverveje.

- Coronasituationen har udviklet sig til det værre, siden omikronvarianten blev dominerende. Det ville, foruden at ingen tilskuere var tilladt, betyde, at der muligvis ville komme uforudsete restriktioner, skriver Badminton Europe og forklarer, at man forsøgte forskellige tiltag for at redde turneringen - blandt andet at betale for alle testforanstaltninger.

Finland blev tildelt de forskellige EM-værtskaber i en samlet pakke, hvor også det individuelle EM skulle spilles senere i uge 17.

Men med aflysningen af hold-EM skal denne aftale genforhandles ifølge TV2 Sport, der har talt med Bo Jensen, der er direktør i Badminton Danmark. Han oplyser, at Danmark kan være i spil som vært.

- Vi har tidligere henvendt os til Badminton Europe og sagt, at hvis der skulle komme problemer, ville de være velkomne til at henvende sig til os i forhold til at afholde mesterskabet i Danmark. Men vi har også givet udtryk for, at vi har lavet flere mesterskaber på det seneste, der har trukket hårdt på vores organisation. Derfor er vi ikke interesserede i at kaste en masse penge efter det individuelle EM, siger Bo Jensen til TV 2.

Det Europæiske Badmintonforbund igangsætter nu en budrunde, hvor andre nationer kan give udtryk for interesse i at overtage værtskabet.

Danmark har vundet de sidste fire EM-turneringer for hold på både mændenes og kvindernes side. Faktisk er det blevet til 14 af 16 mulige danske guldmedaljer siden turneringens fødsel i 2006...

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag