Suveræn Viktor uddeler prygl

Viktor Axelsen er klar til finalen i Denmark Open efter en klar sejr over Lee Cheuk Yiu i semifinalen

Viktor Axelsen var overlegen i semifinalen mod Lee Cheuk Yiu. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Viktor Axelsen var overlegen i semifinalen mod Lee Cheuk Yiu. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Viktor Axelsen har aldrig vundet Denmark Open, men nu er han et skridt tættere på at lykkes med et af sine helt store mål.

Lørdag aften slog den danske badmintonstjerne Lee Cheuk Yiu med 21-9, 21-11 i semifinalen i Odense. Nu venter finalen mod verdensetteren Kento Momota, der senere lørdag bankede indonesiske Tommy Sugiarto med 21-7, 21-12.

Lee Cheuk Yiu fra Hongkong er nummer 17 i verden, og han var ikke spået mange chancer mod danskeren, der er nummer to i verden.

Viktor Axelsen var da også i styring i hele kampen og holdt sin modstander travlt beskæftiget. Særligt i begyndelsen af kampen var danskerens tempo utrolig højt.

Lee Cheuk Yiu kunne ganske enkelt ikke finde løsningerne, og efter 14 minutters magtdemonstration var første sæt overstået.

I begyndelsen af andet sæt var Lee Cheuk Yiu bedre med og kom foran 5-3. Axelsen virkede en smule tvivlende i sine valg, og det udnyttede modstanderen - men kun kortvarigt.

For Axelsen fandt hurtigt tilbage til sit spil og bragte sig tilbage i føring.

Hjemmebanefavoritten var effektiv, når Lee Cheuk Yiu begik selv de mindste fejl, og han viste, at niveauet er i top, før han søndag spiller finale i Denmark Open for første gang.

Også herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup er klar til finaledagen i Odense, efter at de tidligere lørdag vandt deres semifinale.

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.