Totalt drama: Axelsen i All England-finalen

Viktor Axelsen er i finalen ved All England. Han kan møde landsmanden Anders Antonsen, hvis han også vinder sin semifinale

Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix

Den danske badmintonstjerne slog Lee Zil Jia fra Malaysia i tre sæt. Sidste sæt blev afgjort efter en dramatisk afslutning.

Cifrene lød på 17-21, 21-13 og 21-19 i semifinalen.

Axelsen tabte første sæt, men i andet kom han stærkt tilbage, og modstanderen så flere gange opgivende ud.

De to havde lange dueller, og selvom tredje sæt startede dårligt for danskeren, så fik han halet sig tilbage, så afslutningen kunne blive tæt.

I slutfasen ved 19-19 var Axelsen en smule heldig, da Lee Zil Jia tog en bold inde på danskerens side, og dermed gav pointet fra sig.

Senere denne lørdag kan også Anders Antonsen spille sig vej til finalen, hvis han slår førsteseedede Chou Tien-Chen fra Taiwan. De to mødes kl. 18.

Skulle det lykkes at få en danskerdyst i herresinglefinale ved All England, så er det første gang siden 1988.

Axelsen var også i finalen sidste år, hvor han dog måtte se sig besejret af japaneren Kento Momota.

Foto: Phil Noble/Reuters Intl. fodbold Drastisk prisfald hos Viaplay

Meghan King har været en profileret tv-personlighed i 'The Real Housewives of Orange County'. Foto: Danny Moloshok/Ritzau Scanpix Anden sport Havde en trekant - så gik det galt

Zlatan Ibrahimovic har allerede fået nok af Milan. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold Medie: Træt Zlatan vil væk