Træt Viktor trækker sig

Viktor Axelsen stiller ikke til start i denne uges Swiss Open. Han har brug for at restituere

Viktor Axelsen har brug for en pause. Foto: Oli Scharff
Viktor Axelsen har brug for en pause. Foto: Oli Scharff

Denne uges World Tour-turnering Swiss Open bliver uden deltagelse af badmintonspilleren Viktor Axelsen.

Den danske stjerne har trukket sig, da han ikke føler sig helt frisk og har brug for mere restitution efter All England. Det skriver han i et opslag på sin Instagram-profil tirsdag eftermiddag.

- Jeg vil lade jer vide, at jeg desværre har trukket mig fra Swiss Open i denne uge. Selv om jeg ville have elsket at spille i Basel, fortæller min krop mig, at jeg skal prioritere at blive 100 procent frisk igen, skriver Viktor Axelsen blandt andet.

Dermed får den tidligere verdensmester ikke mulighed for at revanchere søndagens finalenederlag i All England.

I første runde af Swiss Open skulle Axelsen have mødt useedede Lucas Corvee fra Frankrig.

Swiss Open er en Super 300-turnering på World Touren, hvilket er Tourens næstlaveste niveau.

Se også: Dansk stjernekrig: - Han skylder en forklaring

Se også: Dansk OL-stjerne stopper på topplan

Se også: Axelsen efter nederlag: - Mit smil er en facade

3 kommentarer
Vis kommentarer