TV: Sportsdanmark viser respekt for terror-ofre

Det danske badminton-landshold spiller EM-finale med sørgebind, søndagens ishockey-pokalfinale indledes med stilhed ligesom Ålborg Håndbolds CL-kamp mod HC Motor Zaporozhye - alt sammen for at ære ofrene i weekendens terror-angreb i København

- We are Copenhagen.

Sådan indledte de danske badminton-spillere EM-finalen for hold søndag i Belgien.

Modstanderne fra England så til, mens de danske spillere tog hinanden i hænderne, holdt et øjebliks stilhed og derefter bragede deres til dagen valgte kampråb ud i hallen i Leuven - i øvrigt iført sørgebind.

Alt sammen naturligvis for at vise respekt for ofrene for terror-handlingerne i København i weekenden.

Den danske tennis-stjerne er som mange andre dybt rystet over hændelserne i København. (Foto: AP) Tennis - 15. feb. 2015 - kl. 13:42 Wozniacki: Skyderiet skete tæt på mine venner

Den vogn er der flere i sportens verden, der hopper på.

Således starter aftenens pokalfinale i ishockey mellem Herning Blue Fox og SønderjyskE også med et øjebliks stilhed, inden der bliver gået til vaflerne.

Også i håndboldens verden bliver der udvist respekt.

Aalborg Håndbold møder i sidste runde af Champions Leagues gruppespil ukrainske HC Motor Zaporozhye i Jutlander Bank Arena.

Her vil nordjyderne indlede jagten på de point, der kan sikre avancement med et minuts stilhed.

Så må vi håbe for dem, at det giver, hvad der skal til. Aalborg er videre med en sejr.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere