Verdens bedste duo sender dansk double ud i All England

Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding er ude af All England efter nederlaget til topseedede indonesere.

Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding kæmpede mod verdensetterne Gideon/Sukamuljo, men det endte med et nederlag i semifinaleopgøret ved All England. Foto: imago/Action Plus/ All Over Press
Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding kæmpede mod verdensetterne Gideon/Sukamuljo, men det endte med et nederlag i semifinaleopgøret ved All England. Foto: imago/Action Plus/ All Over Press

Verdens bedste herredouble i badminton var for stor en mundfuld for den danske konstellation Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding.

Danskerne tabte lørdag All England-semifinalen til indoneserne Marcus Fernaldi Gideon og Kevin Sanjaya Sukamuljo med 11-21, 19-21.

Indoneserne sendte også de sjetteseedede danskere ud af turneringen sidste år, så Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding har nu tabt fem gange til indoneserne det seneste år. Man skal helt tilbage til sæsonfinalerne i 2016 for at finde den seneste danske sejr over indoneserne.

Lørdag var der fra start intet, der tydede på, at danskerne denne gang skulle trække det længste strå.

I løbet af bare 14 minutter havde indoneserne vundet første sæt i suveræn stil, men fra begyndelsen af andet sæt var danskerne klar til at udfordre det topseedede par.

Den danske duo fik endda overtaget til at bringe sig foran 11-7. Men efter den korte pause reducerede indoneserne straks til 10-11. Danskerne kom også foran 13-11, men så skiftede kampen karakter. Kevin Sukamuljo sendte nogle gode og drilske server afsted, som danskerne havde svært ved at returnere på.

Indoneserne bragte sig på 17-14 og siden 19-15, men danskerne gav ikke op.

De kom på 18-19 og havde en oplagt chance for at udligne, men Kolding sendte et smash i nettet, og så var der i stedet indonesiske matchbolde, hvoraf den anden af slagsen blev udnyttet.

Mathias Boe og Carsten Mogensen er også i herredoublesemifinalen, som de spiller lørdag aften. De møder det japanske par Hiroyshi Endo og Yuta Watanabe.

Watanabe spillede sig tidligere på dagen sig til finalen i mixeddouble sammen med makkeren Arisa Higashino. De besejrede meget overraskende den dobbelte OL-vinder Zhang Nan fra Kina og makkeren Li Yinhui i to sæt.

Se også: Ny dansk stjerne: Bliver karrierens største kamp

Se også: Dansk herredouble slår kinesere på vej til semifinale

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere