Viktor Axelsen tordner i semifinalen

Viktor Axelsen levnede ikke taiwanesisk modstander en chance i kvartfinalen ved Swiss Open

Danmark er repræsenteret i en enkelt semifinale i Super Serie-turneringen Swiss Open lørdag.

Det er ikke overraskende Viktor Axelsen, der er klar efter sikker sejr i herresingle fredag aften.

Hsu Jen Hao fra Taiwan var chanceløs mod danskeren, der netop er strøget op som nummer seks på verdensranglisten.

Axelsen vandt ubesværet 21-13, 21-12 og møder i semifinalen kinesiske Xue Song, der blot er nummer 62 på den seneste verdensrangliste.

Axelsen gik i 1. sæt fra 9-8 til 15-8, hvilket eliminerede al spænding i det sæt. I 2. sæt var det også så som så med spænding. Danskeren kom på 8-4 og holdt sig siden på afstand af sin modstander.

Han vandt blandt andet fem bolde i træk fra 15-9 til 20-9, inden han tillod sig at misbruge tre matchbolde.

Fredagens anden danske kvartfinalist, herredoublen Kim Astrup/Anders Skaarup Rasmussen, måtte se sig besejret efter en meget spændende kamp mod indoneserne Fernaldi og Sukamuljo. Danskerne, der ellers var seedet til at nå semifinalen, tabte kampen 22-20, 19-21, 21-17.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere