Med en sejr i to sæt (21-14, 21-14) over Ng Ka Long Angus fra Hongkong kan Viktor Axelsen kalde sig vinder af Thailand Open.
Det er første gang, at en dansk herresingle vinder turneringen.
Thailand Open er en Super 1000-turnering. Det er det højeste niveau på Det Internationale Badmintonforbunds World Tour, og turneringen rangerer således på niveau med blandt andet All England og China Open.
Axelsen var forhåndsfavorit i finalen, da han i de foregående otte møder med Ng Ka Long Angus ikke har tabt en eneste kamp.
Danskeren tog føringen fra kampens begyndelse og bortset fra et par småkriser undervejs, var Axelsens sejr aldrig for alvor i fare.
Det er værd at nævne, at der ikke var spillere med fra Kina og Japan på grund af coronavirus.
Med titlen og æren følger desuden en præmiesum til Viktor Axelsen på 70.000 dollars - svarende til 431.000 danske kroner.
Det er i sagens natur Viktor Axelsens første turneringssejr i 2021. Sidste år vandt han blandt andet All England som den første danske herresingle i 20 år. Sejren i Thailand var Viktor Axelsens tiende på World Touren.
Barcelona, Sevilla, Valencia, Real Sociedad og Real Madrid. Se de spanske storhold i Copa del Rey lige her (+).
Messi-bombe: - Jeg ved, at han vil blive
Melder ud efter påkørsel: Stjerner alvorligt ramt