Viktor efter OL-succesen: Det har været som tømmermænd

Badmintonstjernen kunne godt have brugt mere ferie efter OL, men går alligevel efter nyt topresultat i den kommende uge

Viktor Axelsen og resten af den danske elite er i Japan denne uge for at spille Japan Open. (Foto: AP)
Viktor Axelsen og resten af den danske elite er i Japan denne uge for at spille Japan Open. (Foto: AP)

Skulle der mangle lidt motivation eller overskud, ville mange nok kunne forstå det.

Men for Viktor Axelsen handler det bare om en ting, når efterårets første Super Serie-turnering brager løs tirsdag: Den skal have alt hvad den kan klare på banen.

Den danske badmintonstjerne, der spillede sig ind i alle OL-tossede danskeres hjerter med sine sejre, tårer og efterfølgende imponerende interviews på kinesisk, da han vandt bronze i herresingle, lægger ikke skjul på, at han efter en lidt hård landing ovenpå succesen i Brasilien skal i gang igen.

- Det har været lidt hårdt at komme i gang med træningen efter OL. Fysisk såvel som mentalt. Jeg kom ret hurtigt i gang og må indrømme, at jeg nok godt kunne have brugt en uges ferie eller to mere, siger han til Ekstra Bladet.

- Men der skal ikke lyde noget tudefjæs herfra. Jeg elsker det, jeg laver, og jeg tager ud til Japan og Korea for at spille godt. Jeg glæder mig til at komme i gang igen, siger han.

Viktor Axelsen få sekunder efter sidste bold mod Lin Dan i OL-bronzekampen. (Foto: Gregers Tycho)
Viktor Axelsen få sekunder efter sidste bold mod Lin Dan i OL-bronzekampen. (Foto: Gregers Tycho)
 

Axelsen er en del af en større trup, der lørdag er rejst mod øst. Det fortæller landstræner Kenneth Jonassen.

- Vi har alle med på flyveren. Alt ser syv-ni-tretten positivt ud, og spillerne virker sultne igen. Selvfølgelig har der været stor forskel på dem, der har været til OL, og den store trup, der har været hjemme og trænet. De er sultne for at komme i gang igen, siger Jonassen til Ekstra Bladet.

En form for tømmermænd
At det blandt andet er Kenneth Jonassen, der har forestået træningen af Viktor Axelsen i ugerne efter OL, ser herresinglen som en klar fordel.

- Han har prøvet det selv og ved, at der kan være brug for pauser. Derfor har jeg også fået en fridag, hvis jeg har haft brug for det, siger Axelsen og pointerer, at mentaltræneren Carsten Oldengaard har været på banen for at få bearbejdet oplevelserne i Rio.

- Det har været vigtigt for mig i bestræbelserne på at lægge det bag mig og se fremad.

At der er forskel på OL og ’almindelige’ Super Serie-turneringer kan Axelsen skrive under på.

- Jeg var træt på en anden måde efter OL, end hvis det havde været en Super Serie-turnering. Presset ved OL er anderledes. Det var en form for tømmermænd, kan man sige.

- Opmærksomheden fra pressen og hjemmefra var noget af det, og presset og forventningerne fra mig selv fyldte også meget. Men OL er det største. Der skete også en masse udenom. Blandt andet fra mediernes side, og det trækker nogle kræfter, siger han.

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen er som resten af den danske elite med i Japan Open denne uge. (Foto: Jens Dresling)
Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen er som resten af den danske elite med i Japan Open denne uge. (Foto: Jens Dresling)
 

I Japan er Viktor Axelsen seedet to – til en finale mod Lee Chong Wei, mens Jan Ø. Jørgensen er seedet tre. Også Hans-Kristian Vittinghus er med i hovedturneringen i herresingle. For Axelsen byder det på en kamp mod Wong Wing Ki fra Hongkong.

- Det er en spændende lodtrækning. Den skal have fuld hammer, og jeg tror, jeg kan gå langt i turneringen, siger Viktor Axelsen.

Ingen forventer topresultater
Der venter sandsynligvis en bidsk sydkoreaner i en eventuel kvartfinale og forhåbentlig et rent dansk møde med Jan Ø. Jørgensen i semifinalen.

For Kenneth Jonassen er det ikke altafgørende, at danskerne leverer store ting i de første turneringer.

- Ingen forventer topresultater fra OL-spillerne. Det vil være for meget forlangt. De tager ud og spiller med det, der er i posen, og der vil altid være efterveer. Og der vil altid være nogen, der er mere motiverede end andre. Jeg glæder mig til at følge de spillere, som har trænet hårdt herhjemme igennem hele sommeren – de ser skarpe ud, siger landstræneren.

Han er tilfreds med den træning, som især Axelsen og sølvvinderne Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl, har lagt for dagen de seneste uger.

- Der har været travlt med ’udenomstingene’ oven på den succes, men de har holdt træningen ved lige og undgået de helt store fraværsdage med sygdom, hvilket ellers er normalt efter den virak.

Pedersen og Rytter Juhl er som Axelsen seedet til at nå en finale, hvor de i så fald vil rende ind i japanske Matsutomo og Takahashi, der lige præcis besejrede dem i OL-finalen.

Danmark er repræsenteret ved fem herresingler, to damesingler, fire herredoubler, to damedoubler og fem mixeddoubler i Japan Open.

TV 2 Sport sender direkte fra kvartfinalerne fredag. Du kan følge kampen direkte fra tirsdag her.

Det sagde danskerne faktisk under OL

Fra guld i Rio til Lars Tyndskids mark

Historisk OL: Her er prisen pr. dansk medalje

Sikke et brag: 'Danmarks største OL nogensinde'

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.