Viktor klar til møde med sin onde ånd

På 43 minutter og med cifrene 21-13, 21-19 vandt Viktor Axelsen over Kashyap Parupalli ved Fuzhou China Open

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen er klar til at møde sin onde ånd, verdensetteren Kento Momota, i kvartfinalen ved Super 750-turneringen Fuzhou China Open.

Det står klart, efter at den 25-årige dansker slog indiske Kashyap Parupalli ud i anden runde natten til torsdag dansk tid.

Axelsen, der er nummer seks på verdensranglisten, skulle bruge 43 minutter på at slå verdens nummer 25 ud med cifrene 21-13, 21-19.

Det var Axelsens anden sejr i år over Parupalli. Ved India Open i marts vandt danskeren også i to sæt.

I første sæt vandt danskeren seks point i træk ved stillingen 9-7, og herfra kom inderen aldrig tilbage i sættet.

Andet sæt var meget mere spændende, hvor de to spillere skiftedes konstant til at være i front.

Parupalli var endda foran 19-17, men herfra tog danskeren fire point i træk, og dermed var sejren en realitet.

Japanske Momota går ind til kvartfinalen mod Axelsen med to sejre, hvor modstanderen trak sig undervejs.

Momota har vundet 12 af de 14 indbyrdes opgør mod danskeren.

Axelsens seneste sejr ligger helt tilbage i 2014, og Momota har vundet de seneste 11 opgør.

Sidst, de to kamphaner mødtes, var i april ved Singapore Open, hvor Axelsen tabte med 15-21, 18-21.

Se også: Opdagede gemte penge: Nu er Becker helt på spanden

Se også: Sportsstjerne tilstår voldtægt - og slipper billigere

Se også: Derfor døde hun med 885 kilometer i timen i bil

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere