Viktors triste melding: Ude på ubestemt tid

Danmarks bedste badmintonsspiller må nødtvunget holde længere pause

Viktor Axelsen ved All England i marts. Foto: Rui Vieira/AP/Ritzau Scanpix
Viktor Axelsen ved All England i marts. Foto: Rui Vieira/AP/Ritzau Scanpix

Viktor Axelsen risikerer at gå glip af verdensmesterskaberne i badminton i august.

Guldvinderen fra 2017 skriver fredag, at han grundet smerter i benene er ude på ubestemt tid.

- Jeg er ked af at måtte meddele, at jeg har oplevet vedvarende smerter i benet i nogle uger nu, skriver Viktor Axelsen i opslaget.

Han meldte i juni afbud til European Games i Minsk grundet astmaproblemer, og nu er det altså benene, der holder ham ude af de forestående World Tour-turneringer i henholdsvis Jakarta og Tokyo.

Efter at have konsulteret flere specialister, er beslutningen derfor truffet.

- Jeg er blevet rådet til ikke at deltage i turneringer for tiden. Efter at have fået bugt med mine astma-problemer, der gjorde, jeg ikke kom med til European Games, så jeg virkelig frem til at komme tilbage på banen, skriver han.

- Jeg er meget skuffet, og jeg ved ikke, hvor længe jeg kommer til at sidde ude. Men bare rolig. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at komme tilbage så hurtigt som muligt - stærkere og bedre end før, skriver han.

Se også: Ny triumf: Fortsætter dansk guldshow


Se også: Kræftramt badmintonstjerne indstiller karrieren
3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere