Verdensmesterskaberne i badminton bliver noget af en hård nød at knække for Danmarks bedste spiller, Jan Ø. Jørgensen.
Lodtrækningen tirsdag til slutrunden i august var langt fra nådig ved nordjyden.
I 1. runde venter den rutinerede Boonsak Ponsana fra Thailand, hvor Jan Ø. naturligvis er favorit, men hvor han nok havde håbet at få en mere upåagtet modstander.
Efter en 2. runde-kamp, som bare skal overstås, står den så på knald hård fight i 3. runde mod sandsynligvis enten niendeseedede Wan Ho Son fra Sydkorea eller hjemmebane-håbet i Jakarta Dionysius Rumbaka.
Herefter er der mulighed for et danskermøde med Hans-Kristian Vittinghus i kvartfinalen, men det kræver, at Vittinghus kommer forbi folk som japanske Sho Sasaki og ikke mindst femteseedede Lin Dan fra Kina...
Axelsen eller Chen Long i finalen
Semifinalen bliver sandsynligvis mod tilbagevendte Lee Chong Wei, der er useedet som følge af sin karantæne og deraf følgende fald på verdensranglisten.
Først i finalen kan Jan Ø. Jørgensen møde verdensmester Chen Long, der også var hans banemand i All England-finalen i foråret, og den tredje dansker i herresingle, Viktor Axelsen.
Du kan få et overblik over samtlige spillere, seedninger og lodtrækninger til VM her.
Verdensmesterskaberne spilles 10.-16. august.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.