Bakken Bears er nu kun en enkelt sejr fra DM-titlen

For tredje gang i træk vandt Bakken Bears over Svendborg Rabbits i DM-finaleserien og har nu fire matchbolde

DM-guldet i basketball er tæt på at havne hos Bakken Bears, efter at holdet vandt 91-74 hjemme over Svendborg Rabbits mandag aften.

Det var den tredje sejr i træk til Bakken Bears i finaleserien, hvor der spilles bedst af syv kampe. Bakken Bears er foran med 3-0 i kampe.

I mandagens kamp kom Bakken Bears foran 27-16 efter første quarter. Men Svendborg svarede tilbage inden pausen ved at vinde anden quarter med 24-13. Dermed udlignede fynboerne til 40-40.

I kampens anden halvdel satte Bakken Bears tingene på plads. I tredje quarter vandt aarhusianerne med ti point, og i fjerde og sidste quarter blev føringen udbygget.

Topscorer i kampen blev Marvelle Harris med 20 point, og han var godt tilfreds efter sejren.

- Det var en svær kamp, men vi samlede os selv op i anden halvleg og var i stand til at tage sejren ved at sætte intensiteten lidt op i forsvaret, siger Marvelle Harris til holdets hjemmeside.

Tyre Gatright bidrog med 14 point for Svendborg Rabbits.

Mandag blev Anders Sommer, cheftræner for Bakken Bears, kåret som årets træner i Basketligaen. De øvrige ligatrænere havde stemt Anders Sommer ind på førstepladsen i kåringen.

Den fjerde og potentielt afgørende kamp i serien spilles torsdag klokken 19.15 i Svendborg.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind