Banker corona: Dansk triumf i Dubai

Daniel Bækkegaard jubler over stor triatlon-sejr kort tid efter, han var ramt af coronavirus

Daniel Bækkegård vandt i Dubai over det stærkeste felt nogensinde - på billedet her vinder han i Tallinn. Foto: Privatfoto
Daniel Bækkegård vandt i Dubai over det stærkeste felt nogensinde - på billedet her vinder han i Tallinn. Foto: Privatfoto

Astrid med coronaambulance i Polen: - Surrealistisk

24-årige Daniel Bækkegård fra Ølstykke har taget triatlon-verdenen med storm, siden han i 2019 blev professionel.

I januar blev han sat lidt tilbage, da han blev smittet med coronavirus, men nu er han tilbage, og fredag har han vundet et stærkt besat stævne i Dubai, hvor 70 professionelle triatleter var til start på den halve ironman-distance.

- Det er det stærkeste felt, jeg nogensinde har vundet i, siger Bækkegård til Ekstra Bladet.

- Jeg fejrer sejren med en cola her på mit hotelværelse. Jeg skal ikke løbe nogen risiko og mænge mig med for mange, selvom jeg har haft corona, siger Bækkegård.

Det lignede dårlig timing, da den danske stjerne blev ramt af corona i januar.

- Jeg var rimelig hårdt ramt. Der var to uger, hvor jeg slet ikke trænede, og efter det skulle jeg sove til middag, når jeg havde spist frokost.

Efter yderligere et par uger med et minimum af træning, så var der godt nyt fra testene.

- Jeg var heldigvis ikke ramt på lungerne, for hvis du bare mister en procent her, så er du undskyld mit sprog fucked, hvis du vil performe i verdensklasse, siger Bækkegård.

- Men jeg var meget forsigtig med min træning, og så nåede jeg at få banket to-tre ugers god træning sammen, inden jeg tog herned, og uden at lyde arrogant, så var målet også at vinde.

I Dubai var han først oppe af vandet, mens han efter cyklingen lå et minut efter den tidligere professionelle cykelrytter Ruben Zepunkte, men med en afsluttende halvmaraton på en time og 10 minutter, hvor det afgørende angreb blev sat ind tre kilometer fra mål, vandt han i den samlede tid tre timer og 33 minutter.

Han har tidligere vundet i Finland, Estland og Østrig, og selvom han ikke fysisk ser præstationen i Dubai som sin bedste indsats, så er han glad for, hvordan han agerede mentalt og holdt sig til gameplanen om et forsigtigt udlæg på løbet.

Siden 2015 har han været en del af det danske triatlonforbunds ungdomsprogram, og han bor nu i Odense, hvor han er en del af landsholdet.

Tryk en enkelt gang til højre og se Daniel øverst på podiet i Dubai.

Sejren i Dubai var en god forsmag på, hvad der venter resten af sæsonen, da et af Daniels helt store sæsonmål er VM på halv ironman i St. George Utah i september og VM på hel ironman på Hawaii i oktober, og her er Daniel nu en kandidaterne til VM-titlen.

- Det er realistisk, for jeg synes, jeg har alle forudsætninger for at blive verdens bedste. Jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre. Sidste år var jeg nummer 15, så der er ikke super-langt op, siger Bækkegård.

Daniel Bækkegård har fortid som svømmer, men her blev OL-drømmen stoppet af en skulderskade, der tvang ham til at træne anderledes. Som triatlet er OL også en mulighed, men det er på en væsentlig kortere distance end danskerens favorit, og det bliver i givet fald først en mulighed i 2024.

Foreløbig indbringer sejren i Dubai ham 2.500 dollars svarende til 15.333 kroner, og så er der igen lidt til at betale regningerne i en tid, hvor det er usikkert, hvornår corona tillader, at næste stævne afholdes.

Astrid med coronaambulance i Polen: - Surrealistisk

Danske Michael i vanvidsprojekt: - Savet midt over

Ekstrem sportsmand døde i umulig test

TV2 jubler over vilde seertal: - Fantastisk

Fodboldfans med smart trick: - Så lækkert mand

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.