Basketspiller død under træning - 27 år gammel

Basketballspiller Michael Ojo er afgået ved døden. Han faldt pludselig om under en træning i Beograd

Michael Ojo er død 27 år gammel. Foto: Wilfredo Lee/Ritzau Scanpix
Michael Ojo er død 27 år gammel. Foto: Wilfredo Lee/Ritzau Scanpix

Basketballspilleren Michael Ojo er død af hjertestop i forbindelse med en træning - blot 27 år gammel.

Nigeriansk-amerikanske Ojo blev ramt af hjertestop under en træning i Beograd fredag formiddag, og selvom han i hast blev kørt på hospitalet, stod hans liv ikke til at redde, skriver serbiske medier.

Dødsfaldet bekræftes af Euro Leagues spillerforening.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Michael Ojo har de seneste to sæsoner spillet for det serbiske Euro League-hold Røde Stjerne.

Ifølge lokale medier faldt han om, mens han løb, og der skulle ikke tidligere have været konstateret problemer med hans helbred, der kunne forårsage hjertestop.

Ojo spillede college-basketball for Florida State, men blev ikke draftet til NBA og søgte derfor mod Serbien, hvor han har spillet hele sin professionelle karriere.

I 2017 var der historier fremme om, at Nike måtte bruge små 100.000 kroner på en særlig maskine til at producere 216 centimeter høje Michael Ojos sko.

Ojo spillede collegebasket i Florida State. Foto: Keith Srakocic/Ritzau Scanpix
Ojo spillede collegebasket i Florida State. Foto: Keith Srakocic/Ritzau Scanpix

Se også: Wrestling-legende tilstår mord

Se også: Stjerner i kæmpe fart-brøler

Den traumatiserede kejser faldt hurtigt af på den og genfandt aldrig tronen. Til gengæld genfandt han sine gamle barndomsvenner fra Rios narkokarteller. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Dødsfald kostede superstjernen: Sådan lever han i dag