Basketballstjernen Dwyane Wade har tænkt sig at forlade Chicago Bulls efter blot en sæson i NBA-klubben, skriver flere amerikanske medier.
35-årige Dwyane Wade har kun spillet en enkelt sæson i Chicago Bulls, og veteranen indfriede ikke forventningerne.
Ifølge den amerikanske tv-station ESPN er Dwyane Wade nået til enighed med Chicago Bulls om at købe sig selv fri.
Når amerikaneren er fri på markedet, så kan han forhandle og lytte til tilbud fra andre klubber i NBA.
Klubber som Cleveland Cavaliers, Oklahoma City Thunder, San Antonio Spurs og Wades tidligere klub Miami Heat er nævnt som mulige destinationer.
I de seneste sæsoner har Dwyane Wade, som blev estimeret til at tjene 23,8 millioner dollar (148 millioner kroner) i 2017-2018, været ramt af en række skader.
Som point guard i Chicago Bulls scorede Dwyane Wade i gennemsnit 18,3 point og lavede 3,8 assister i 60 kampe i sidste sæson.
Det er det laveste pointantal i gennemsnit, Dwyane Wade har præsteret siden sin rookie-sæson i 2003.
200 NFL-spillere i protest mod Trump