Bliver kaldt 'Quadzilla': Man får et chok når man ser hans lårmuskler

Rugby-landsholdsspiller får nok svært ved at kravle ned i et par smalle jeans 

Den 22-årige Trae Williams forbløffer alle med sine gigantiske lårmuskler. Se dem nede i artiklen. (Foto: Getty Images)
Den 22-årige Trae Williams forbløffer alle med sine gigantiske lårmuskler. Se dem nede i artiklen. (Foto: Getty Images)

I sit hjemland Australien har den 22-årige sportsmand Trae Williams fået øgenavnet 'Quadzilla' på grund af sine gigantiske lårmuskler.  Det sjove øgenavn er en sammensætning af den latinske betegnelse for de fire lårmuskler, 'quadriceps', samt filmtitlen 'Godzilla.

Trae Williams var i mange år en lovende atletik-udøver med en personlig rekord på imponerende 10.10 sekunder  i 100 meter løb.

artiklen fortsætter under billedet

I sine unge år spillede Trae Williams både rugby og dyrkede atletik, men han valgte i første omgang at satse på atletikken. Men for et par år siden valgte han at satse på rugby. I sidste uge debuterede han oven i købet på det australske landshold i rugby, da Australien mødte Skotland i en kamp, der blev spillet i Dubai.

De australske kommentatorer var fyr og flamme, da 'Quadzilla' løb på banen i Dubai for det australske rugby-landshold. Men de koncentrerede sig faktisk mere om hans gigantiske lårmuskler end om hans kvalifikationer som debuterende spiller. Og kameraet zoomede selvfølgelig også ind på 'Quadzillas' store lårmuskler.

Det skriver flere medier heriblandt det australske medie news.com.au

World Rugby Sevens har også lagt en video ud på deres Instagram, hvor kameraet zoomer ind på Quadzillas lår.

artiklen fortsætter under billedet

En af kommentatorerne sagde følgende:

- Wow. Det er helt utroligt. Jeg kan ikke tage mine øjne fra de muskler. Og det er i øvrigt en stor størrelse shorts han er iklædt. De ser bare små ud på ham, lyder det fra kommentatoren.

Hans kollega giver ham straks medhold og tilføjer:

- Det må være et mareridt for ham at købe jeans.

Trae Williams håber selv ifølge news.com.au, at debut-kampen i sidste uge er startet på at et af hans store mål går i opfyldelse, nemlig at deltage i De Olympiske Lege i Tokyo til næste år.

- Jeg har altid elsket rugby. Og at få muligheden for eventuelt at jage den olympiske drøm er noget, jeg aldrig havde forventet. Men nu vil jeg satse alt og tage imod den her mulighed med begge hænder, siger Williams.

Herunder to andre billeder af Quadzillas lår:

Vis dette opslag på Instagram

All I want for Christmas is gains!

Et opslag delt af Trae Williams (@trae.williams) den

 

 

 

 

 

 

 

 

46 kommentarer
Vis kommentarer