40 år siden ’The Thrilla in Manila’: Ondsindet Ali ødelagde Frazier - og omvendt

Selve kampen var uhyggelig, og alt det, der blev sagt i optakten, fik Joe Frazier til at hade Muhammad Ali til sin dødsdag

Joe Frazier efter 'The Thrilla in Manila' - han glemte aldrig hadet til Muhammad Ali. (Foto: AP)
Joe Frazier efter 'The Thrilla in Manila' - han glemte aldrig hadet til Muhammad Ali. (Foto: AP)

Joe Frazier hadede Muhammad Ali med en sådan glød efter deres tredje opgør, ’The Thrilla in Manila’ i 1975, at det kunne høres på hans telefonsvarer mere end 30 år efter.

- Mit navn er Smokin' Joe Frazier, sharp as a razor, hehe. Yeah, svæv som en sommerfugl, og stik som en bi, jeg er fyren, der gjorde jobbet, han ved det, det kan man se.

Siden starten af 1980’erne havde enhver kunnet se og høre, at Muhammad Ali var syg af Parkinsons, en sygdom, der siden har parkeret det nu 73-årige sportsikon i en kørestol og udslettet det taletøj, der engang gjorde ham til Jordens mest berømte mand. For Frazier var Alis skæbne en passende straf.

Da en rystende Ali i 1996 tændte OL-ilden i Atlanta, vendte det sig i Frazier.

- Jeg ville ønske, han var faldet i, sagde Frazier til en gruppe journalister, og samme år skrev han i sin selvbiografi:

Muhammad Ali bar flere gange den olympiske flamme, som her før OL i Los Angeles i 1984. I Atlanta i 1996 var det ham, der tændte den olympiske ild på stadion. (Foto: AP)
Muhammad Ali bar flere gange den olympiske flamme, som her før OL i Los Angeles i 1984. I Atlanta i 1996 var det ham, der tændte den olympiske ild på stadion. (Foto: AP)

- Sandt at sige ville jeg gerne slå på den nar igen – slå ham i stykker, stykke for stykke, og sende ham som pakkepost til Jesus. Nu om dage spørger folk, om jeg er ked af, at det ikke går så godt med ham. Faktum er, at jeg er skide ligeglad. De vil have, at jeg elsker ham, men jeg åbner kirkegården og begraver hans røv, når herren vælger at tage ham.

Det blev Frazier, der døde først.

Et spørgsmål og race og religion
Cassisus Clay var i 1964 i en alder af 22 blevet den yngste sværvægtsmester i historien, da han erobrede titlen fra Sonny Liston, hvorefter han straks konverterede til islam og ændret sit navn til Muhammad Ali. Fra da blev han i tiltagende grad et talerør for ’Nation of Islam’ og for sortes frihedsrettigheder, en oprører på linje med Malcolm X og Martin Luther King.

Ali og Malcolm X. (Foto: AP)
Ali og Malcolm X. (Foto: AP)

Boksere, der derefter kaldte ham Cassius Clay, var han en ekstra ondsindet overfor, både i ringen og udenfor. ’Onkel Tom’, kaldte han sorte boksere, der insisterede på at kalde ham Clay, for Clay var det navn, der tyngede Ali til jorden, ned i mudderet, det var hans slavenavn, sagde han. Ligesom han ofte insisterede på, at hvide mennesker var de sortes fjender.

Da Ali i marts 1967 erklærede sig som militærnægter, fordi ’ingen vietkong har kaldt mig nigger’, fik han frataget sin sværvægtstitel og slap kun med nød og næppe fra en fængselsdom.

Fra han var 25, til han var næsten 29, kunne Ali ikke udøve sit erhverv og tjene sine penge. Hvilket i 1970 fik den unge, nybagte sværvægtsmester Frazier til at hjælpe Ali økonomisk.

Joe Frazier i sit træningsbur før det første møde mellem de to boksere. (Foto: AP)
Joe Frazier i sit træningsbur før det første møde mellem de to boksere. (Foto: AP)

- Han har aldrig gjort noget for mig. Jeg var fattig engang, og han gav mig aldrig noget. Tal om en sand bror. Jeg handler. Sig til ham, at jeg samlede ham op, da han var ende. En prædiken gør dig ikke til en mand. Man må handle, sagde Frazier, der også kunne finde på at kalde Ali for Clay – for Frazier var kristen, og han mente, at Ali havde svigtet ved at konvertere.

Fra venner til dødsfjender
Ali vendte sig mod Frazier i det øjeblik, det blev annonceret, at de to sværvægtsgiganter skulle møde hinanden første gang – det var i 1971, det var ’Fight of the century’, begge boksere var ubesejrede.

- Joe Frazier er en Onkel Tom. Han arbejder for fjenden, proklamerede Ali før den kamp – og meget mere i samme stil.

Men Joe Frazier vandt et brag af en kamp i Madison Square Garden på point, efter at han havde slået Ali så eftertrykkeligt i gulvet med sit ’smokin’ venstre hook, at ingen fattede, hvordan Ali havde kunnet rejse sig igen.

Det mest berømte slag, der blev uddelt mellem Frazier og Ali gennem tre kampe: Ali sendes i gulvet af et rent venstre hook, rejser sig sekunder senere og fuldfører kampen. (Foto: AP)
Det mest berømte slag, der blev uddelt mellem Frazier og Ali gennem tre kampe: Ali sendes i gulvet af et rent venstre hook, rejser sig sekunder senere og fuldfører kampen. (Foto: AP)

- En hvid sagfører reddede ham fra fængsel. Og han kalder mig ’Onkel Tom’? ’THEE Greatest’, kalder han sig. Nuvel, han var ikke den største, og han var helt sikkert ikke ’THEE Greatest’. Det blev min mission at vise ham, at hans fejl er forfængelighed. Jeg bankede det ind i ham, sagde Frazier.

Senere kom de to boksere i klammeri på et tv-show.

- Jeg var på hospitalet i 10 minutter. Du var der i en måned, hånede Ali sin overmand.

- Jeg tog en slapper, sagde Frazier, der aldrig havde været så kvik i replikken som Ali.

- Det viser bare, hvor dum du er. Kan du se, hvor ignorant du er? sagde Ali, før tv-studiet eksploderede i tumulter.

- Joe er så grim, at han kan få en blind mand til at gå den anden vej! (Foto: AP)
- Joe er så grim, at han kan få en blind mand til at gå den anden vej! (Foto: AP)

Returkampen i 1974 blev vundet af Ali, efter at han i optakten igen havde kaldt Frazier for ’Onkel Tom’ og derudover udtalt sig i ekstremt iørefaldende tirader om, hvor grim og dum Frazier var.

Den største fornærmelse
Alt var sat på spidsen før den tredje og afgørende kamp i 1975, ’The Thrilla in Manila’.

Ali var da verdensmester igen, efter at han havde erobret bæltet fra store, stygge George Foreman, og ingen levnede en udbrændt Frazier en chance. Frazier var underdog, også i de sorte amerikaneres øjne, en paria, der havde solgt sig selv til den hvide mands penge og den hvide mands religion. Sådan beskrev Ali ham, og den historie hang ved.

Til kampen i Manila blev det værre end nogensinde med Alis ondsindede drillerier:

- Joe Frazier skulle give sit ansigt til Wildlife Fund. Han er så grim. Grim! Grim! Grim! Han ser ikke alene grim ud, han kan også lugtes på tværs af landegrænser. Hvad vil folk i Manila ikke tænke? De sorte brødre er dyr. Ignorante. Stupide. Grimme og ildelugtende, hvislede Ali til den hvide journalist Michael Parkinson i et berømte interview fra 1974, hvorefter han blotlagde sin store mistro til hvide mennesker, som han i sin storhedstid så ofte gjorde:

Ali noterede sig ofte og med glæde, at han var en pænere mand end Joe Frazier. (Foto: AP)
Ali noterede sig ofte og med glæde, at han var en pænere mand end Joe Frazier. (Foto: AP)

- Joe Frazier er værre end dig, sagde Ali til Parkinson.

- Det er det, jeg mener, når jeg siger Onkel Tom, jeg mener, han er en ’brother’, en dag bliver han måske lige som mig, men indtil videre arbejder han for fjenden, sagde Ali og lovede ’at stoppe den gorilla i Manila’.

For en sort mand at blive kaldt gorilla af en anden sort mand, gorilla, gorilla, gorilla, dum, grim, Onkel Tom, gorilla …

Da Frazier 1. oktober 1975 gik i ringen i diktaturstaten Filippinerne, ville han hellere dø end tabe til Ali igen.

Frazier kom springede ud til kampen og jagtede Ali med onde hensigter. (Foto: AP)
Frazier kom springede ud til kampen og jagtede Ali med onde hensigter. (Foto: AP)

- Jeg tror, Gud vil give ham nogle helvedes lussinger en af dagene, sagde Frazier før den kamp, der af hensyn til amerikansk tv bokset klokken 10 om formiddagen Manila-tid.

Temperaturen i ringen var mere end 45 grader.

Dødens kamp
Boksebyen Philadelphia fik i september 2015 en statue af byens mest berømte bokser, Joe Frazier.

Det efter, at byen i flere årtier havde haft en statue af dens mest berømte fiktive bokser, Rocky Balboa. I filmen løb Sylvester Stallone op af trappen ved kunstmuseet i Philadelphia, med sved uden på joggingsættet rakte han armene i vejret, byens magtcentrum i horisonten – som Frazier havde gjort, da han var en ung mand, der arbejdede på slagteri og drømte om en stor boksekarriere.

Statuen af Joe Frazier blev rejst 12. september 2015. (Foto: AP)
Statuen af Joe Frazier blev rejst 12. september 2015. (Foto: AP)

Rocky-filmen var på mange måder et kærligt portræt af underhunden Joe Frazier, der levede de sidste mange år af sit liv alene i beskedne lokaler over Joe Frazier's Gym i Philadelphias mest smadrede kvarter, Badlands.

Muhammad Ali boede, og bor, i noget nær et palads i Arizonas ørken, omgivet af læger og tilbedt som en levende helgen.

Hvis Frazier havde vundet kampen i Manila, kunne det have været anderledes. Frazier opgav inden 15. omgang af en kamp, der var som en verdenskrig, som en Rocky-kamp. En frådende, rasende Frazier slog på alt, hvad han kunne se. Men ukendt for alle havde han været næsten 100 procent blind på det ene øje siden midten 1960’erne, og nu var det andet øje næsten lukket af Alis slag.

Frazier lod sig slå til lirekassemand i 13. og 14. omgang, men Ali var selv på nippet til at opgive kampen, da Fraziers ringhjørne til bokserens store fortrydelse smed håndklædet før 15. og sidste omgang.

Muhammed Ali og Joe Frazier i kamp, januar 1974 (Foto: AP)
Muhammed Ali og Joe Frazier i kamp, januar 1974 (Foto: AP)

Sekunder efter afgørelsen kollapsede Ali af anstrengelse og dehydrering i sit ringhjørne. Han havde aldrig været tættere på at dø, sagde han.

Efter kampen, mens han sad i omklædningsrummet, tilkaldte Ali Fraziers søn, Marvis, og sagde, at han gerne ville beklage alle de ting, han havde sagt om Joe Frazier i optakten.

- Jeg prøvede bare at sælge kampen, sagde Ali, der også mange år senere udråbte Frazier til den mand, han helst ville have ved sin side, hvis han nogensinde skulle gå i krig.

Det formildede ikke Frazier, selvom han flere gange lod sig fotografere sammen med Ali til forskellige arrangementer.

Et par år før sin død af leverkræft i november 2011, sagde Philadelphia-bokseren:

- Det, man har gjort i sit liv, dukker op igen, når man bliver ældre, og så er det lige meget, hvem du er. Hvad du end har gjort som ung mand - det kommer og bider dig bagi, når du bliver ældre. Tro mig. Og også det, du har sagt. Gud noterer det.

Ali og Frazier mødte mange hinanden efter 1974. Her til Joe Louis' begravelse i 1986. Frazier kunne dog ikke tilgive. (Foto: AP)
Ali og Frazier mødte mange hinanden efter 1974. Her til Joe Louis' begravelse i 1986. Frazier kunne dog ikke tilgive. (Foto: AP)
 

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

5 kommentarer
Vis kommentarer