Årets mest modbydelige knockout: Se verdensmester i uhyggeligt kollaps

Dejan Zlaticanin mistede både bevidstheden og sin VM-titel i letvægt, da han blev tæsket i gulvet af Mikey Garcia i Las Vegas

Mikey Garcia ses her kort før, at afgørelsen falder. En brutal knockout følger lige efter. (Screendum fra TV3 Sport)
Mikey Garcia ses her kort før, at afgørelsen falder. En brutal knockout følger lige efter. (Screendum fra TV3 Sport)

Hvis nogen klager over tømmermænd denne søndag, skal de bare tænke på, at de sandsynligvis har det bedre i hovedet end letvægtsbokseren Dejan Zlaticanin.

Den 32-årige montenegriner skulle natten til søndag dansk tid forsøge at lancere et forsvar af WBC-titlen i letvægt, da han blev udfordret af Mikey Garcia (36, 36, 30 KO) i Las Vegas.

Og lad det være sagt med det samme. Det forsvar gik mildest talt elendigt. Det tog således under ni minutter for amerikaneren at udbokse den regerende mester. Allerede i slutningen af tredje runde måtte Zlaticanin (22, 1, 15 KO). kapitulere, da han kollapsede med et brag.

En uhyggelig kombination af en velplaceret uppercut og et hug med højrehånden var nok til triumf for Garcia. Og samtidig nok til at gøre Zlaticanin bevidstløs.

Se den uhyggelige knockout i tv-klippet øverst i artiklen

Kamplederen Tony Weeks kunne hurtigt konstatere, at affæren var forbi. For det var tydeligt, at Zlaticanin fremstod fuldstændig færdig, som han lå der. Kollapset i kanvassen. Parallelparket langs torvene.

Det var der intet at sige til. Den brutale knockout beskrives allerede flere steder som en af årets mest modbydelige, og særligt de langsomme tv-gengivelser af situationen, får Garcias manøvre til at fremstå som et stilstudie i offensiv ondskab.

Uden for ringen havde det givet amerikaneren en lang fængselsstraf. I MGM Grand Garden Arena gav det ham en VM-titel.

Men Garica, der nu er oppe på 36 sejre ud af 36 mulige, havde i kølvandet på triumfen tid til at rose sin modstander. Og samtidig glæde sig over, at Zlaticanin trods alt hurtigt var i bedring.

- Jeg er glad for, at Dejan er okay nu. Vi ønsker aldrig hinanden noget dårligt i denne sport, og jeg er glad for, at han var i stand til at komme op på benene og være okay, siger Garcia ifølge USA Today.

- Jeg ønskede ham en stor karriere, og han sagde tak. Jeg fortalte ham, at han stadig er en stor mester, lød det videre.

Men selv mestre kan miste deres titler. Og i boksning mister de ofte fodfæste og hjerneceller alt imens. Sådan var det i hvert fald for Zlaticanin.

Han vil formentlig ikke huske meget fra sit første nederlag i karrieren. Ser man tv-klippet med de sidste sekunder fra kampen, er det egentlig meget nemt at forstå.

Se også: Bokse-ikon fængslet for spritkørsel

Se også: Forbund slår fast: Micki er mistænkt for doping

Se også: Ærlig Patrick om myrdet ven: Jeg boksede for Jørgen

36 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere