Aflyser Dinas VM-brag

Dina Thorslund skulle 16. maj have forsvaret sin VM-titel. Kampen er nu udsat til lørdag 20. juni i et forsøg på at være på den sikre side og styre uden om corona-usikkerheden

Dina Thorslund skulle den 16. maj have forsvaret sin VM-titel på hjemmebanen i Struer mod Gabriella Bouvier fra Uruguay.

Men grundet coronavirussen og de mange usikkerheder som følge heraf er kampen nu udsat med lidt over en måned til lørdag 20. juni.

- Vi har valgt at rykke kampen for at være så sikre, som vi nu kan være. Vi kan jo også godt følge med og se, at andre ting begynder at blive aflyst. Vi er interesseret i at lukke så mange mennesker som muligt ind i Struer Energi Arena, så det er kun for at være på den sikre side, at vi rykker kampen, fortæller Thomas Madsen, der er promotor for Dina Thorslund.

Artiklen fortsætter efter billedet

Dina Thorslund var sidst i ringen 22. juni sidste år, hvor hun forsvarede sit WBO bælte. Thomas Madsen (tidligere træner, nuværende promotoer red.) står til venstre i billedet. Foto: Claus Bonnerup
Dina Thorslund var sidst i ringen 22. juni sidste år, hvor hun forsvarede sit WBO bælte. Thomas Madsen (tidligere træner, nuværende promotoer red.) står til venstre i billedet. Foto: Claus Bonnerup
 

I Dina Thorslund lejren frygter de ikke en total aflysning.

- Det kommer ikke til at ske. Forbundet er meget forstående, og vi er sikre på, at hvis vi skal udskyde det en gang til, hvilket vi ikke håber på, så accepterer de også det.

- Vi har en plan for, hvad der skal ske, hvis det bliver udsat igen. Så kigger vi på at få det afholdt lige efter sommerferien. Vi kommer ikke til at gøre det midt i sommerferien herhjemme.

- Men det tænker vi slet ikke over lige nu. Vi er positive og tror, at det nok skal lykkes i juni, fortæller Thomas Madsen.

Den danske bokser er også ved godt mod, kan hendes tidligere træner og nuværende promotor fortælle.

- Hun går og hygger sig lidt med sin søn derhjemme. Så hun nyder at hygge sig og have noget tid med ham. Men hun passer sin hjemmetræning, så det er, som det skal være, forsikrer Thomas Madsen, da Ekstra Bladet fanger ham på telefonen.

Billetterne til stævnet blev sat til salg, kun få dage før hele coronavirussen for alvor blev et problem. De kunder, der allerede har købt billet, vil kunne få ombyttet billetten til den nye dato.

Husk VM-kampen eksklusivt kan ses i Ekstra Bladet Plus den 20. Juni

- Det er helt forfærdeligt at følge, hvad der sker i Italien. Jeg håber ikke, det bliver lige så slemt her, siger den 30-årige verdensmester. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Boksning - 19. mar. 2020 - kl. 06:37 Træder til i krisen: Hopper i sygeplejeuniformen

De to kamphaner i andet opgør 22. februar. Blødet flyder fra Deontay Wilders venstre øre. Foto: Steve Marcus/Ritzau Scanpix Boksning - 4. mar. 2020 - kl. 17:28 Mødes for tredje gang: Årets brag på plads

Se også: 'Vanvittig anklage': Karrieren kan være ødelagt

0 kommentarer
Vis kommentarer