Alis datter afslører detaljer om de sidste minutter: Ingen havde set noget lignende

Midt i sorgen er familien også lettet over, at Muhammad Ali nu er fri

Se Muhammed Alis største øjeblikke og de taleperler, der var med til at gøre bokseren så populær. Video: AP

Kærligheden og respekten lyser ud af datteren til legenden Muhammad Ali, der døde fredag kl. 21.10 lokal tid på et hospital i Phoenix, USA.

Forfatteren Hana Ali har lavet flere opslag på de sociale medier efterfølgende, og på Instagram skriver hun, at de alle stod omkring ham og krammede og kyssede ham og holdt hans hænder, mens de messede bønner.

Muhammad Ali peger på sin datter Hana Ali under en promotion tour for hans bog 'The Soul Of A Butterfly', som han skrev med datteren. Billedet er fra december 2004. Foto: AP/Bebeto Matthews
Muhammad Ali peger på sin datter Hana Ali under en promotion tour for hans bog 'The Soul Of A Butterfly', som han skrev med datteren. Billedet er fra december 2004. Foto: AP/Bebeto Matthews
 

Og til det sidste viste den 74-årige Ali, der bliver kaldt den største idrætspersonlighed nogensinde, at han havde en fighter-vilje ud over det sædvanlige.

- Alle hans organer satte ud, men hans HJERTE ville ikke stoppe med at slå. I 30 minutter ... Hans hjerte blev bare ved med at slå. Ingen havde nogensinde set noget lignende. Et sandt vidne om styrken i hans sjæl og vilje, skriver datteren.

Datteren skriver ligeledes, at de midt i sorgen også er glade for, at deres far, der har kæmpet med Parkinsons i 32 år, nu er fri.

- Vores hjerter gør bogstaveligt talt ondt. Men vi er så glade for, at far er fri nu. Vi prøvede alle at være stærke og hviskede i hans øre: 'Du kan tage af sted nu. Vi vil være okay. Vi elsker dig. Tak. Du kan gå tilbage til Gud nu', skriver datteren.

Et billede slået op af Hana Ali (@hanayali) den

Her ses Muhammad Ali med hans datter Laila på højre arm og Hana på venstre arm i London Heathrow lufthavnen i 1978. Foto: AP/Press Association
Her ses Muhammad Ali med hans datter Laila på højre arm og Hana på venstre arm i London Heathrow lufthavnen i 1978. Foto: AP/Press Association

Ifølge familiens talsmand Bob Gunnell døde bokseren af septisk shock forårsaget af 'ikke specificerede naturlige årsager'. Ifølge sundhedsguiden.dk er optræder septisk shock i forbindelse med svær infektion, hvor en mikroorganisme såsom en bakterie eller en virus inficerer blodbanen og giver blodforgiftning.

Her ses Muhammad Ali i 1970. Foto: AP Boksning - 4. jun. 2016 - kl. 06:26 Muhammad Ali er død

Ifølge talsmanden blev Muhammad Ali indlagt i mandags med vejrtrækningsbesvær. Han fortæller ligeledes at han ikke led i hans sidste tid i denne verden.

Der vil blive arrangeret en offentlig begravelse for bokselegenden Muhammad Ali, som finder sted på fredag i amerikanerens fødeby, Louisville, i Kentucky. Det meddelte talsmanden for familien i går, som også fortalte, at Muhammad Ali ønskede, at alle mennesker skulle have mulighed for at komme til hans begravelse, fordi han var 'en verdensborger', ifølge Daily Mail.

Preben Elkjær stod op og så Muhammad Ali bokse om natten og sluger nu alt på CNN om sit idols død - det er vigtigere end 31-året for Sovjet-kampen søndag (Foto: Finn Frandsen) Boksning - 4. jun. 2016 - kl. 17:27 Elkjær var fan: Jeg har Muhammad Alis shorts

Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton, komikeren Billy Crystal og sportsjournalisten Bryant Gumpel vil holde taler ved mindeceremonien til ære for Muhammad Ali, der døde efter en lang kamp med sygdommen parkinsons. Han blev 74 år.

En mindre begravelsesceremoni for den nærmeste familie vil finde sted på torsdag, dagen før den større offentlige begivenhed.

Se også: Quiz: Hvor godt kender du Muhammad Ali?

Boksning - 4. jun. 2016 - kl. 22:21 Her skal Muhammad Ali begraves

Et billede slået op af Hana Ali (@hanayali) den

Efter boksekarrieren: Muhammad Alis liv med Parkinson. Video: AP

68 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere