Det var ikke hans egen familie, Jermain Taylor mandag ifølge politiet truede med et håndvåben, som det i første omgang kom frem via ESPN.
VM-kamp aflyst: Bokselegende sigtet for vildt skyderi
Det var fremmede mennesker, fans af IBF-verdensmesteren i boksning, som var dukket op til et offentligt arrangement i byen Little Rock for at se bokserens VM-bælte og hilse på ham.
Da en af Taylors fans tabte bæltet på jorden, blev bokseren angiveligt rasende og trak sit våben.
Ifølge sigtelsen skal Taylor derefter have truet en mand (Felton Smith), dennes kone og tre børn. Han skal have sigtet på et 1-årigt barn, før han affyrede sit våben fem gange.
- Jeg stod med min 1-årige datter, da han affyrede våbenet. Jeg ved ikke, hvorfor han var så vild efter at slå mig ihjel. Men han ville skyde mig, så han rækker rundt om min kone og skød ved siden af mit hoved, siger Felton Smith til ESPN.
Jermain Taylor blev kort tid efter anholdt, da han holdt ved et trafiklys i sin bil.
Bokseren blev løsladt fra fængslet onsdag morgen, efter at en kaution på 50.000 dollars (godt 300.000 kr) var blevet betalt.
Kæberasler til Patrick Nielsens VM-chance
Senere samme dag blev Taylor dog sat i fængsel igen, efter at han midt på eftermiddagen havde meldt sig selv, ifølge ESPN fordi, han har brudt betingelserne for sin løsladelse.
Dette skal hænge sammen med, at den 36-årige amerikaner i forvejen har en sag om grov vold hængende over hovedet. Ifølge en anklage fra august i 2014, skal Taylor ved at privat arrangement i sit hjem have skudt sin fætter adskillige gange.
Fætteren overlevede, men Taylor risikerer 26 års fængsel i den sag, som skal for retten i juni. Med den seneste sigtelse for at have truet og affyret sit våben fem gange, har Jermain Taylor formentlig bokset sin sidste kamp på højt niveau.
Taylor har erklæret sig uskyldig i både den gamle og den nye anklage.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.