Mayweather hånes: Vi smadrer den kvindemishandler!

- Vi smadrer den kvindemishandler. Ham, der tævede sin kone, mand! råbte faderen til Floyd Mayweathers kommende modstander på et pressemøde

Ruben Guerrero, far til Floyd Mayweathers modstander i weekenden, havde en hel del at sige til sin søns modstander på onsdagens pressemøde. (Foto: AP)
Ruben Guerrero, far til Floyd Mayweathers modstander i weekenden, havde en hel del at sige til sin søns modstander på onsdagens pressemøde. (Foto: AP)

Verdens bedste bokser, Floyd Mayweather Jr, måtte onsdag æde en hel tallerken fuld af ydmygelse, da det sidste pressemøde blev afholdt forud for lørdagens VM-brag i i Las Vegas mod landsmanden Robert Guerrero.

Det startede ellers utroligt søvndyssende. Promotorer og tv-selskaber og managere og stævnearrangører takkede hinanden i en uendelighed for det flotte arbejde med den store begivenhed.

Indtil Robert Guerreros far og træner, Ruben Guerrero, indtog talerstolen og gav Mayweather et kæmpe los bagi.

- Vi smadrer den kvindemishandler. Ham, der tævede sin kone, mand! Foran sine børn! rablede Guerrero Senior.

- Kan I lide sådan noget lort? Sådan en kvindemishandler? Det er nok noget, han har lært af sin far. Kan I lide ham? Vi tæver den kvindemishandler! Så kan vi se, om han kan lide det! råbte Guerrero og fortsatte i nogen tid med sine tirader, mens Mayweather kiggede ned i bordet med et skævt grin og folk fra hans følge grinede, som man griner af en landsbytosse.

Verdensmesteren Floyd Mayweather (i midten) forlader - ledsaget af to venner - arresthuset i Clark County mod kaution. (Foto: AP) Boksning - 14. sep. 2010 - kl. 16:14 Derfor gik Mayweather amok

Floyd Mayweather afsonede i 2012 tre måneder af en dom på seks måneders fængsel for forseelsen, der blev begået foran et af parrets tre børn. Josie Harris har for blot nogle få dage siden for første gang talt offentligt om hændelsen.

- Tævede han mig synder og sammen? Nej. Men jeg havde blå mærker på kroppen, jeg havde skrammer og en hjernerystelse, fordi han slog mig i baghovedet. Jeg tror, det var med fuldt overlæg, at han gjorde det ... for at det ikke skulle efterlade mærker, siger Josie Harris til yahoo.com.

Floyd Mayweather, der ikke tidligere har været kendt for at gå af vejen for et godt skænderi, svarede ikke fra talerstolen på Guerreros provokationer. Senere sagde han dog til Showtime:

- Jeg er blevet ældre og klogere. Hvis jeg begik en forbrydelse, eller ikke gjorde, så har jeg afsonet min straf. Og så handler det om at vise klasse. Jeg var vild, da jeg var yngre, men jeg er blevet ældre og klogere.

- Det er bokserne, der skal udkæmpe slaget. Min far kan ikke slås med hans far. Det handler om bokserne, sagde Mayweather, før et højlydt skænderi brød ud i baggrunden mellem Ruben Guerrero og Mayweathers far, Floyd Mayweather Sr.

Ruben Guerreros udbryd kan ses som en reaktion på, at Mayweather forleden udtalte, at Robert Guerrero talte alt for meget om sin kræftsyge kone for at vinde sympati.

Se også: Mayweather mister VM-bælte

</p>

1 af 3 Floyd Mayweather var ikke meget for at svare på Guerreros provokationer. (Foto: AP)
2 af 3 Lørdag gælder det Mayweathers WBC-bælte i weltervægt foran et udsolgt MGM Grand i Las Vegas. (Foto: AP)
3 af 3 Ruben Guerrero, far til Floyd Mayweathers modstander i weekenden, havde en hel del at sige til sin søns modstander på onsdagens pressemøde. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer