Kessler hånes af amerikansk træner

Den verbale krig fortsætter: Andre Wards træner beskylder Mikkel Kessler for manglende mod, ligesom han kalder kampen mod Froch for en 'togulykke'

Mikkel Kessler led i 2009 et teknisk pointnederlag, da hans kamp mod Andre Ward blev stoppet i 11. omgang. Kamplederen tillod ikke danskeren at fortsætte, da han havde fået flere dybe flænger forårsaget af Andre Wards hoved. Det irriteret fortsat Andre Wards træner, at kampen endte, som den gjorde. (Foto: Thomas Sjørup)
Mikkel Kessler led i 2009 et teknisk pointnederlag, da hans kamp mod Andre Ward blev stoppet i 11. omgang. Kamplederen tillod ikke danskeren at fortsætte, da han havde fået flere dybe flænger forårsaget af Andre Wards hoved. Det irriteret fortsat Andre Wards træner, at kampen endte, som den gjorde. (Foto: Thomas Sjørup)

Den verbale krig mellem på den ene side Mikkel Kessler og Carl Froch og på den anden side amerikanske Andre Ward fortsætter.

Wards træner Virgil Hunter langer således ud efter det, han kalder 'de europæiske tudefjæs', og især Mikkel Kessler får en hård medfart af den amerikanske træner, der siden 2009-kampen mellem Ward og Kessler har været yderst fortørnet over beskyldningerne om, at hans bokser besejrede danskeren med ufine metoder.

- Vi håber, at de europæiske tudefjæs vil møde os i ringen eller holde op med at tale om Ward, siger Hunter til livefight.com.

- Jeg regner ikke med, at Kessler tør. Jeg vil gerne have, at Andre knockouter Kessler, for i den første kamp gav han ham en røvfuld uden at gøre det (stoppe ham). Froch er lidt modigere end Kessler. Og hvis Froch besejrer Kessler, regner vi med, at han vil møde os, inden han trækker sig tilbage. Vi er klar til at sætte og ned og tale, siger Hunter.

- Carl har på det seneste vist bokseevner. Mikkel har ikke rigtig mødt nogen, siden han var skadet. Han har ikke besejret nogen (af betydning). Carl ødelagde i det mindste Bute, siger den amerikanske mestertræner, der ikke regner med, at kampen mellem Kessler og Froch bliver specielt køn rent bokseteknisk.

Se også:

Se også: Dansk bokser udfordrer verdensmester

- Froch-Kessler-kampen bliver en togulykke af en kamp, mener Hunter om storkampen i O2 Arena i London den 25. maj.

- Men hør lige her: lige meget hvor meget de fyre taler om, hvor barske de er, eller hvordan de sælger kampen, så kan ingen lide at blive ramt. Det er en kamp for folk, der kan lide at se på frontalsammenstød eller biler, der falder fra bygninger, for der vil ikke være store bokseevner involveret. Jeg skal helt sikkert se kampen, måske dukker jeg personligt op! lyder det trods alt forventningsfuldt fra Andre Wards træner.

Mikkel Kessler har allerede haft sine oplevelser med Oakland-træneren, der personligt overvågede det, da Kessler fik bundet sine hænder ind før VM-kampen mod Ward i 2009. Hunter gjorde en del ud af at distrahere Kessler undervejs og forlangte derefter, at danskerens hænder blev bundet om ( se efter 1:30 i denne video).

Hunter langede også ud efter Kessler på pressemødet efter Wards sejr, da danskeren beklagede sig over, at Ward havde holdt ham mange gange under kampen og nikket flere skaller undervejs.

Se også:

Se også: Kesslers verbalt overfaldet efter nederlag

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere