Super-Brians smertehelvede forbi

Lynoperationen mere indviklet end ventet, men alt forløb tilfredsstillende

Brian Nielsen har været gennem en vellykket operation. (Foto: AP)
Brian Nielsen har været gennem en vellykket operation. (Foto: AP)

Efter at have været under kniven for anden gang i år håber Super-Brian nu at hofteproblemerne er et overstået kapitel.

Dét troede han også efter den første operation i begyndelsen af januar, da han fik en ny venstre hofte, men han fik hurtigt smerter og havde svært ved at gå, men efter en ny operation i går ser han igen lyst på det.

Se også: TV: Har dansk bokser lært engelsk af Søvndal?

- Lægerne er tilfredse, så det må og skal jeg også kun være, siger Brian Nielsen til ekstrabladet. dk fra sengen på privathospitalet Usp i Marbella på den spanske solkyst.

Indgrebet blev større end ventet og den ny operation varede godt et par timer. Protesen mellem den ny hofte og låret var sunket, så der blev ikke kun tale om at tilpasse protesen, men simpelthen om at sætte en ny og større ind mellem hofte og lår.

Se også: Boksestjerne: Jeg har lavet historiens største aftale

- Nu er lægerne i hvert fald ikke i tvivl om, at det vil blive i orden, så det tror jeg naturligvis på, siger Brian Nielsen, der først forventes udskrevet på mandag.

Derefter venter tre uger på krykker - men så håber han også at kunne komme tilbage på golfbanen.

- Det bliver dejligt - og så tilmed at kunne gå rundt uden smerter, for det har været et smertehelvede efter den f'ørste operation, siger Brian Nielsen, der vågnede op fra bedøvelsen med et smil, for ved sengen sad Jeanette og tvillinge-døtrene Mille og Cecilie på 3 1/2 år.

Se også: Super-Brian skal lynopereres

- Ja, noget bedre kunne jeg ikke vågne til. Og jeg glæder mig også helt vildt til at komme hjem til dem igen, siger Brian Nielsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere