Før Kessler-kampen: 'Vi ku’ ha’ solgt 40.000 billetter'

O2 Arena er Storbritanniens største sportshal – men den er slet ikke stor nok til Kessler vs. Froch-efterspørgslen

8000 af de 17.000 billetter til Froch-Kessler kampen i O2-arenaen er allerede solgt. (Foto: AP)
8000 af de 17.000 billetter til Froch-Kessler kampen i O2-arenaen er allerede solgt. (Foto: AP)

LONDON (Ekstra Bladet): Den ser stor, imponerende og frygtindgydende ud. Men faktisk kan det vise sig, at O2 Arena, i Londons Greenwich-område, slet ikke er stor nok til at huse supermellemvægtsbraget mellem Mikkel Kessler og Carl Froch 25. maj.

Se også: Officielt: Her vil Froch slå Kessler

Alene de første 25 minutter, billetterne havde været i handlen, var der solgt 8000 af de 17.000 adgangskort til boksekampen, og et nærliggende spørgsmål er, om ikke kampen i virkeligheden skulle være bokset på et fodboldstadion i eksempelvis Frochs hjemby Nottingham, hvor der kunne være 40.000 tilskuere på plads på City Ground.

- I princippet ja, siger englænderens promotor Eddie Hearn.

Se også: Folk ellevilde med Kesslers storkamp

- Vi kunne formentlig sagtens have solgt 40.000 billetter på et fodboldstadion, men som jeg – og heldigvis også Kesslers promotor Kalle Sauerland – ser det, er det ikke kun et spørgsmål om, hvor mange tilskuere man kan lukke ind, men i højere grad om, hvilken vare man kan tilbyde publikum.

- Det er svært at give 40.000 tilskuere en god oplevelse til en boksekamp, mens de 17.000 her i O2 Arena alle som en vil kunne se, hvad der foregår i ringen på grund af arenaens arkitektur.

- Vi kunne også have sat bokserne ud på en mark og solgt 100.000 billetter, men det, at det skal foregå i O2 Arena, borger også for kvaliteten, fastslår Eddie Hearn over for Ekstra Bladet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere