Kaddour tilbage hos Sauerland

Boksetalentet, der er flyttet hjem fra USA, gør comeback 2. juni i Herning

Kaddour er nu i stald Sauerland. (Foto: Thomas Sjørup)
Kaddour er nu i stald Sauerland. (Foto: Thomas Sjørup)

Ahmed Kaddour er klar til at starte på en frisk.

Den 30-årige professionelle bokser, der for en god måneds tid siden vendte tilbage til Aarhus efter et nyt ophold i USA, har lavet en ny aftale med tyske Team Sauerland.

Kaddour, der har bokset det meste af sin karriere i USA, har tidligere bokset et par kampe for den tyske boksestald, som han nu gør comeback hos ved næste Nordic Fight Night-stævne lørdag 2. juni i Herning.

Den aarhusianske letmellemvægter har ikke været i ringen siden 6. oktober, hvor han i Detroit vandt på tko-5 over Vance Garvey, men har holdt formen ved lige, og tilslutter sig på mandag Team Sauerlands hovedkvarter i Berlin for at optimere forberedelserne til comebacket.

- Der kan muligvis blive tale om en titelkamp, så det er perfekt at komme til Berlin, hvor der er flere dygtige trænere og sparringspartnere, siger Ahmed Kaddour til ekstrabladet.dk – og fortsætter:

Læs også:

Se også: En kriger vender hjem

- Det et faktisk også min plan at flytte fast til Berlin, og så mellem kampene tage nogle friuger hjemme hos familien og vennerne i Aarhus.

Tidligere trænede Ahmed Kaddour hos Brian Mathiasen, men den aarhusianske træner blev skuffet over Kaddours flytning til USA sidste år, og vil ikke genoptage samarbejdet.

- Brian tror ikke mere på det. Han tror ikke på, at jeg er indstillet på at yde det nødvendige for at få noget af mit boksetalent, så derfor vil han ikke træne mig mere. Men jeg skal vise ham, at han tager fejl, siger Ahmed Kaddour, der er nummer 3 på IBF's interkontinentale rangliste.

Efter 67 sejre i 70 amatørkampe blev Ahmed Kaddour i oktober 2000 professionel, hvor det hidtil er blevet til 24 sejre, to nederlag og én uafgjort kamp. Begge nederlag ligger tilbage i 2004.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere