Patrick Nielsen: Ikke rystet over tælling

Bokseren Patrick Nielsen var i gulvet i niende omgang, men det rystede ikke danskeren, som vandt i 10. omgang

Patrick Nielsen måtte en tur i gulvet i niende omgang mod Gaston Vega, men det var ikke noget, som slog den danske bokser ud af kurs.

Omgangen efter knockoutede Patrick Nielsen sin argentinske modstander, og det sikrede den 21-årige mellemvægter WBA's interkontinentale titel. Tællingen over Patrick Nielsen påvirkede ham ikke.

- Jeg var ikke rystet på nogen måde. Jeg gled lidt og mistede balancen, siger Patrick Nielsen til TV3+.

- Han ramte mig en gang eller to, hvor jeg godt kunne mærke det. Og jeg kunne godt mærke, at jeg lige skulle huske paraderne og passe lidt mere på mig selv, fortæller Patrick Nielsen.

I de første par omgange var begge boksere meget ivrige efter at afgøre kampen med et hurtigt slag, og især Patrick Nielsen var hidsig over, at Gaston Vega bar en argentinsk landsholdstrøje med ordene "The Nielsen Slayer".

- Det blev noget vildere, end jeg havde regnet med, men der var lige nogle reaktioner, der skulle ud på grund af den trøje, siger Patrick Nielsen.

Patrick Nielsen har med sejren over Gaston Vega vundet 14 kampe, heraf otte på knockout.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere